Video : Tipsbladet
Superliga

Brøndby-forsvarer jagter revanche mod Esbjerg

Hjörtur Hermannson er meget opsat på at få revanche mod Esbjerg torsdag eftermiddag, men han forventer en svær kamp.

I denne sæson har Esbjerg og Brøndby krydset klinger to gange, og i begge tilfælde er det den vestjyske klub, der har trukket sig sejrrigt ud af kampene. Senere i dag mødes de to klubber igen til en vigtig kamp i mesterskabsslutspillet.

Det er en kamp, som Hjörtur Hermannsson ser frem mod, og den islandske forsvarsspiller er især meget opsat på, at Brøndby kan få revanche for de to nederlag mod John Lammers’ tropper hidtil i sæsonen.

- Det er altid svært at spille i Esbjerg på Blue Water Arena. Det er et opgør, som vi ser meget frem til – især oven på sidste kamp, som vi meget gerne vil ud at revanchere. Det er fedt, at der er så mange kampe, så man hele tiden er nødt til at se fremad, siger han til Brøndbys hjemmeside.

Der er kampstart på Blue Water Arena klokken 16.00, og du kan læse vores optakt til kampen her.