Video : Tipsbladet
Superliga

Brøndby havde Kaiser-konkurrence fra to klubber

Dominik Kasier havde flere muligheder, da han skulle vælge, hvor han skulle fortsætte sin karriere.

Alexander Zorniger har endelig fået hentet Dominik Kaiser til Brøndby på en toårig kontrakt, men Brøndby var ikke ene om at ville have midtbanespilleren. 

I sidste ende stod den 29-årige tysker med valget mellem Brøndby og amerikanske Red Bull New York, men her løb Brøndby med midtbanespillerens underskrift til stor glæde for Superliga-klubben.

Også Fortuna Düsseldorf, der i næste sæson er at finde i Bundesligaen, var tæt på at lave en aftale med Dominik Kaiser, men den mulige handel gik i vasken, da den tyske klubs direktør nedlagde veto mod at hente spillere fra RB Leipzig.

Det skriver det tyske medie, sportbuzzer.de.

Selvsamme medie rapporterer også, at Anthony Jungs skifte til Brøndby er sikkert. Det står i kontrast til en melding fra det tyske fodboldmagasin, Kicker, der erfarer, at Brøndby ikke kan blive enige med forsvarsspilleren om en aftale.