Brøndby indkalder til pressemøde
Foto: Martin Davidsen/tipsbladet.dk
Superliga

Brøndby indkalder til pressemøde

Brøndby IF har indkaldt til pressemøde. Til stede vil være Jan Bech Andersen, Troels Bech og Thomas Frank.

Det bliver en stormfuld dag i Brøndby IF.

Efter gårsdagens afsløringer om bestyrelsesformand Jan Bech Andersen har cheftræner Thomas Frank i dag opsagt sin stilling som cheftræner. Desuden har klubben fyret administrerende direktør Søren Vadmand. For at krydre dramaet har Brøndby desuden præsenteret et underskud på 17 millioner kroner.

Indtil videre har ingen af parterne udtalt sig, men Brøndby IF har nu indkaldt til pressemøde, hvor Jan Bech Andersen vil være til stede sammen med sportsdirektør Troels Bech og den nu forhenværende cheftræner Thomas Frank.

Pressemødet ventes at gå i gang om en halv times tid, og tipsbladet.dk er naturligvis til stede.