Video : Tipsbladet
Superliga

Brøndby-kaptajn Kamil Wilczek savner sin gamle makker i angrebet

Polske Kamil Wilczek har været brandvarm for Brøndby i dette efterår, og i et interview med Jyllands-Posten fortæller angriberen, at han savner sin gamle makker.

Han scorede 21 gange i sidste sæson, og i 17 kampe i denne sæson har angriber Kamil Wilczek allerede hakket 17 mål i kassen i Superligaen. Brandvarm, er polakken, der siden Teemu Pukki forlod den københavnske Vestegn bare er blevet endnu vildere foran mål i dansk fodbolds bedste række.

Han scorede 13 gange i 16/17-sæsonen, og i 17/18 lavede han 15 mål.

Læs også:Efterårets Profil: Se alle de tidligere vindere

Og siden har han altså bare hævet sit måltal.

Derfor er det måske lidt overraskende, at det er Teemu Pukki, som Kamil Wilczek peger på som den Brøndby-spiller, han savner mest. Pukki lavede i begge sæsoner med Wilczek som makker flest mål, så det fortæller også en historie om, hvor godt et makkerskab de to havde.

Læs også:Erik Sviatchenko kåret til Efterårets Profil i Superligaen

- Teemu Pukki. Han var en fantastisk partner i angrebet. Simon (Hedlund, red.) er selvfølgelig tæt på, og vi har et rigtig godt samarbejde for tiden. Med Teemu var det et lidt anderledes samarbejde, for vi lavede faktisk ikke så mange oplæg til hinanden, men vi skabte derimod rigtig meget plads til hinanden. Det var på et virkelig højt niveau, og vi vidste præcis, hvornår og hvorhen vi skulle løbe. Han havde meget høj kvalitet i sine afslutninger og var også rigtig god til at stå det rigtige sted hver gang, så jeg har ikke været overrasket over hans succes i England. Han fortjener det mere end nogen anden, siger Kamil Wilczek i et interview med Jyllands-Posten.

Søndag spiller Kamil Wilczek og Brøndby efterårets sidste kamp, når klubben møder Hobro på hjemmebane. Før opgøret ligger klubben nummer fire i Superligaen.

Læs også:Superligaens bedste: Ny mand på tronen

Læs også:Foran Messi og Haaland: Wilczek ligger højt på europæisk topscorerliste

Læs også:Rundens Hold i Superligaen - 19. runde