Brøndby er i disse dage i Portugal for - ligesom AGF og FC København - at deltage i træningsturneringen Atlantic Cup.
Mandag aften var vestegnsklubben så i aktion mod de kasakhstanske mestre fra FC Astana. Det opgør vandt sidstnævnte.
Læs også:Sådan stiller Brøndby til start mod FC Astana
Efter godt en halv time kom FC Astana i front, da Marin Tomasov scorede. Brøndby fik dog udlignet inden pausen. Mikael Uhre stod for målet.
I anden halvleg lavede Tomasov imidlertid sit andet mål, og Brøndby var atter bagud.
Læs også:Video: Se Benedikt Röcker ødelægge Kaisers hjemmebanedebut
Der blev ikke scoret yderligere, og Brøndby tabte dermed kampen 2-1.
Det var Brøndbys første nederlag i turneringen, efter man slog svenske IFK Norrköping med 2-0 i sidste uge.