Brøndbys nye stjerne havde vanvittigt målsnit 

Tipsbladet har talt med Christopher Oliviers gamle ungdomstræner.



Brøndby kunne mandag præsentere en forstærkning til klubbens defensiv. Ovenpå længere tids forhandlinger hentede de blågule nemlig den 20-årige Christopher Olivier fra VfB Stuttgart, der primært gør sig som højre back.

Men selvom han først og fremmest er forsvarsspiller, kan østrigeren meget vel også hjælpe i den anden af banen med at lave nogle mål. 

I hvert fald har Christopher Olivier tidligere vist, at han ved, hvor målet står. Som U16-spiller i AKA Vorarlberg i hjemlandet noterede han sig for imponerende 18 scoringer i 23 kampe i 2021/22-sæsonen – blandt andet havde han en stime, hvor han scorede 14 mål i 13 kampe. 

Og nej, dengang var den nyslåede Brøndby-spiller da heller ikke højre back. 

– Som ungdomsspiller var han altså offensivspiller, forklarer Helmut Hafner med et grin til Tipsbladet. 

Helmut Hafner var træner for Christopher Olivier i AKA Vorarlberg i flere år – heriblandt to år på U16-holdet. Her blev den i dag 20-årige spiller altså primært brugt i offensiven.  

– For det meste spillede han offensiv midtbanespiller, men når vi nogle gange mødte Red Bull Salzburg eller gode hold, lod jeg ham spille angriber, fordi vi skulle spille ret defensivt og ville spille mere på kontra. Der var han virkelig hurtig og havde en ekstremt god power, som kunne bruges, siger den tidligere ungdomstræner. 

En østrigsk viking! 

Brøndby skriver også selv i pressemeddelelsen om købet af Christopher Olivier, at han kan spille i et tremandsforsvar og på midtbanen. Så de er godt klar over, at han kan mere end at spille højre back.

Uanset hvor de bruger ham får de dog en spiller, der vil gå den ekstra mil for holdet, mener østrigerens tidligere ungdomstræner. 

– Han gjorde altid alt det rigtige. Han satte aldrig sig selv over holdet, og han var en kæmpe holdspiller, husker Helmut Hafner og tilføjer: 

– Han er en af mine favoritspillere nogensinde. Vi snakkes også ved nogle gange. Han er virkelig god fyr, som jeg stadig er i kontakt med. Jeg talte også med ham om den her snak og sørgede for, at det var ok med ham. Så ja, vi taler en del om hans karriere. 

Talentet på en fodboldbane har heller aldrig været til at tage fejl af. AKA Vorarlberg er således en klub for de absolut største talenter i delstaten Vorarlberg, hvor der er godt 400.000 indbyggere. Og her spillede han altså altid en årgang over sin egen. 

– Siden det første halvår, jeg trænede ham, vidste jeg, at han ville blive professionel, fordi han var helt fantastisk. Han havde et helt fantastisk spark og et godt hovedspil, slår Helmut Hafner fast. 

Inden snakken med Helmut Hafner afsluttes, har den tidligere ungdomstræner også en detalje, han gerne vil komme med, som kan beskrive Brøndbys nye østriger.

– Han kommer fra Bregenzerwald, og det er altså der, hvor de østrigske vikinger kommer fra, siger han med et grin og tilføjer, at han håber, at han vil følge spændt med i Christopher Oliviers karriere i dansk fodbold. 

I Brøndby har den 20-årige højre back fået en kontrakt på fire år. 





TIPSBLADET SPECIAL

Quiz til kampen – nyt format til Champions League

Bekræfter forhandlinger med Superliga-klub

Født i Danmark – nu henter storklub ham

Medie afslører vild detalje om FCK-transfer

Froholdt deler nyt efter skrækskade

Hvor blev den angriber af, AGF?

I svime over SL-stjerne: ‘I spil til landsholdet’

Pres på? ‘Højlund kan blive meget bedre’



LIVE

Superliga-LIVE: Tæt på et perfekt transfervindue

Mourinho: ‘Det var en sindssyg kamp’

Brøndby-boss afslører stor nedskæring

– Sker det ikke, er der stor krise i AGF

Dansker hyldes for pragtpræstation mod Bayern



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Bruun: ‘Ser dem slet ikke vinde mesterskabet’

– Alle taler om Valdemar Byskov

Laudrup skyder mod stjerne: Han virker skræmt

Som klub har man også et ansvar

Brøndby-stjerne trækker overskrifter: Latterligt!

Afslører: Disse Superliga-spillere kigger jeg på

Afslører: Sagde nej til trænerjob denne sommer

Stort medie: Klopp skal måske kigge mod Ramaj



FANKLUBBEN

Jubler over Brøndby: Det er næsten en revolution

Schmeichel: ‘De vinder Premier League’

Rundens Hold i Superligaen – 7. runde

Tidl. SL-profil forhandler med traditionsklub

Et forvirrende transfervindue i Silkeborg, men…

– Det gjorde vi ikke godt nok under Neestrup

Afsløring: FCK sender profil til Brasilien

Viaplay hæver priserne igen

Tullberg: Derfor kom rekordindkøb ikke ind

Hoverede foran Sydsiden? BIF-profil målløs

Maher Carrizo trækker overskrifter i udlandet

Næstyngste målscorer nogensinde: ‘Utrolig følelse’