Video : Tipsbladet
Superliga

Brøndby-profil: Der er plads til forbedring

Josip Radosevic er sikker på, at Brøndby kan forbedre spillet på banen inden den kommende Superliga-runde.

I sidste weekend blev der skudt hul på forårssæsonen i Superligaen for Brøndbys vedkommende med en yderst medrivende kamp mod FC Nordsjælland, hvor de to klubber delte pointene med 3-3-resultatet på måltavlen.

Brøndby spillede bestemt ikke nogen storslået kamp, og særligt defensiven lod meget tilbage at ønske, og forud for søndagens kamp mod Esbjerg fB mener Josip Radosevic, at der er plads til forbedringer på Brøndby-mandskabet.

- Vi er Brøndby IF, og vi går altid efter alle tre point. I søndags fik vi kun det ene, men det er stadig bedre end ingen point. Og ja, der er plads til forbedring inden Esbjerg-kampen, men jeg ved, vi har kvaliteterne til at tage et step op fra den kamp, fortæller den defensive midtbanespiller til Brøndbys hjemmeside.

Josip Radosevic scorede Brøndbys udlignende mål til 3-3 på straffespark fem minutter før tid.