Video : Tipsbladet
Superliga

Brøndby-profil: En af de værste præstationer i sæsonen

Dominik Kaiser kalder præstationen mod Esbjerg for en af de værste i sæsonen, og opfordrer til, at Brøndby laver spillemæssige ændringer fremad banen.

For femte gang i træk måtte Brøndby søndag gå fra banen mod Esbjerg uden at få så meget som et enkelt point ud af strabadserne.

Denne gang blev det til et 1-3-nederlag til klubben fra Vestegnen til efterfølgende stor ærgrelse for Brøndbys målscorer Dominik Kaiser.

Læs også:Esbjerg besejrer Brøndby for femte gang i træk

- Vi er nødt til at ændre noget. Oppe foran måske. Det var det samme fra starten af. Vi ved det er svært her, men der var ingen energi i duellerne og så er det svært at vinde en kamp, sagde Kaiser efter kampen til Canal 9.

Med nederlaget missede Brøndby muligheden for at spille sig op i tabellen.

Læs også:FCN forsøgte at lokke Maxsø og Marcondes hjem i sommer

- Det er forfærdeligt. Det var en af de værste præstationerne i denne sæson. Det er skørt, for vi havde en stor chance her. Med et godt resultat kunne vi nå op blandt topholdene. Det er meget svært, for nu er det tre gange i træk her i Esbjerg, og det er altid det samme. Det er de samme 90 minutter med få målchancer. Vi var ikke i stand til at bringe vores måde at spille på, sagde Kaiser til Canal 9.

Brøndby ligger nu på femtepladsen med 16 point efter 10 kampe. De har et enkelt point op til AGF på tredjepladsen.

Læs også:LIVE: Sådan gik det til, da Esbjerg tog imod Brøndby

Læs også:Bedst og værst: Brøndbys Esbjerg-nemesis var igen-igen-igen på pletten