Video : Tipsbladet
Superliga

Brøndby-profil udtaget til ligalandshold: Jeg fik et chok

Det kom som et chok for Brøndbys Simon Hedlund, at han blev udtaget til det svenske ligalandshold.

Når Brøndby IF senere på ugen møder ind igen efter vinterferien, er det uden Simon Hedlund på sin faste plads i omklædningsrummet. 

Angriberen befinder sig i øjeblikket i Qatar sammen med resten af det svenske ligalandshold, og her skal han vise sig frem for landstræner Janne Andersson, der måske har et par EM-billetter til salg.

Læs også:Avis: Lyngby henter angriber i Brøndby

Simon Hedlund fik meldingen den 9. december, og det havde han ikke set komme.

- Det var lidt chokerende, at jeg blev udtaget. Jeg var ikke forberedt på det, men det var fedt at se sit navn på listen. Jeg kom ind fra træning og så, at jeg havde fået besked om det. Jeg havde slet ikke tænkt på det. Det er en bonus at være med her, siger Simon Hedlund til Fotbollskanalen og tilføjer:

Læs også:Brøndby-profil med landsholdsdrømme: Men jeg er slet ikke i betragtning

- Jeg vil vise, hvilken type spiller jeg er. Jeg tror ikke, der er så mange, der har set mig spille som angriber og ved, hvad jeg kan tilføre på den position. Det er først og fremmest det, jeg gerne vil vise.

Det svenske ligalandshold skal i Qatar møde Moldova og Kosovo. Foruden Simon Hedlund er også FC Midtjylland-backen Joel Andersson med på turen. 

Læs også:Brøndby-spiller er ikke et tema i tysk klub

Læs også:FC København har fået flest straffespark i dette årti

Læs også:10 år er gået: Her er årtiets hold i Superligaen