Video : Tipsbladet
Superliga

Brøndby-spiller træner med hos hollandsk tophold

Brøndby-spilleren Gregers Arndal-Lauritzen kan være på vej til hollandsk fodbold.

Brøndby IF befinder sig lige nu i Dubai, hvor holdet er på træningslejr som et led i forberedelserne til det kommende forår, men den 20-årige back Gregers Arndal-Laurtizen er ikke med sine holdkammerater.

Backen har ikke udsigt til spilletid i Brøndby IF, og derfor er han blevet hjemme for at afsøge andre muligheder. Sådan én er nu dukket op i Holland. 

Bd.nl skriver, at Gregers Arndal-Lauritzen træner med i FC Den Bosch, der aktuelt topper den næstbedste række i Holland og dermed har kurs mod Æresdivisionen fra den kommende sæson. Danskeren har ifølge det hollandske medie trænet med i Den Bosch siden mandag.

Gregers Arndal-Lauritzen har spillet to kampe for Brøndbys bedste mandskab, og det har været to pokalkampe. Han var i sidste sæson udlejet til HB Køge i NordicBet Ligaen.