Video : Tipsbladet
Superliga

Brøndby Support om homofobisk sang: Uacceptabelt, pinligt og over grænsen

Fanklubben tager kraftig afstand til den gruppe fans, som noget upassende sang homofobisk sang rettet mod Viktor Fischer.

Efter mandagens Superligakamp mellem FC Nordsjælland og Brøndby IF kom udeholdets tilhængere i fokus efter slutfløjtet, da en gruppe fans begyndte at synge nedsættende og homofobisk sang rettet mod Viktor Fischer, og det tager Brøndby Support afstand fra.

- Der må og skal ikke være tvivl om, at den slags sange og tilråb er homofobiske og komplet uacceptable. Lad os slå fast med det samme; Det er uacceptabelt, pinligt og over grænsen for, hvad der bør accepteret til fodbold i 2019, skriver Brøndby Support på deres hjemmeside.

De skriver videre, at de opfatter homofobiske tilråb på linje med racisme, hvilket ingen steder hører hjemme. Fanklubben opfordrer klubbens fans til at minde hinanden om, at det handler om at bakke klubben op uden at være diskriminerende.

- Fodbold er for alle – uanset seksuel orientering, etnisk oprindelse eller religiøs overbevisning, slutter den officielle udmelding.

Brøndby Support formoder, at sangene kan være et resultat af, at det er derbyuge, idet Brøndby tager imod FC København søndag, men understreger, at det ikke er nogen undskyldning for den slags opførsel.