Video : Tipsbladet
Superliga

Brøndby-talent fik debut: Det er en stor ære

Andreas Bruus er imponeret over at have fået debut for Brøndby IF.

Da der var ti minutter tilbage i gårsdagens kamp mod AGF, valgte Brøndby IF-træner Alexander Zorniger at skifte et stort talent ind til debut i Superligaen.

Den bare 18-årige Andreas Bruus fik nemlig chancen for at komme ind og markere sig i efterårets afslutningskamp, og det var en stor oplevelse for den unge angriber, som ikke selv havde regnet med at komme på banen.

- Det er først og fremmest en stor ære at komme ind og spille her. Om det er fem minutter eller 90 minutter gør intet for mig i øjeblikket. Lige nu gælder det om at præstere, og det er her noget af det største, jeg har opnået indtil videre.

- Jeg var lidt i chok, men jeg var klar lige så snart, jeg fik det at vide. Adrenalinen begyndte at pumpe, og så var det jo bare fedt at komme ind foran fansene, siger Andreas Bruus til klubbens hjemmeside.

Brøndby IF spillede uafgjort 2-2 mod AGF, selvom de blå-gule var foran 2-0.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.