Video : Tipsbladet
Superliga

Brøndby-træner: Brugte træningskamp til at se spillere an

Fredag besejrede Brøndby svenske IFK Norrköping med 2-0. En kamp som cheftræner Niels Frederiksen brugte til at se sine spillere an.

Brøndby er godt i gang med forberedelserne til Superligaens opstart, hvor holdet fra Vestegnen møder OB på udebane.

Læs også:Dansk klub hentede tre ghanesiske spillere kort før transferdeadline

Som led i at banke rusten af de blågule blev der fredag spillet testkamp imod svenske IFK Norrköping, der blev besejret 2-0 efter mål af Jens Martin Gammelby og Simon Hedlund.

Selvom Brøndbys cheftræner Niels Frederiksen forud for kampen havde sagt, at resultatet ikke var det vigtigste, så smager sejrens sødme nu meget godt, medgiver han.

Læs også:Aston Villa henter spansk målsluger i Swansea gratis

Formålet med kampen var blandt andet at få set spillerne an og få prøvet dem af i forskellige konstellationer, forklarer han til klubbens hjemmeside.

- Man vil altid gerne vinde. Men det er en træningskamp, hvor vi skal arbejde med nogle ting med holdet, og vi skal se de enkelte spillere an. Og vi skal se, hvordan vi kan lave konstellationer til de vigtige kampe, der begynder om 14 dage. Så det er stadig det vigtigste, men man vil altid gerne vinde. Og det gjorde vi også, siger Niels Frederiksen til klubbens hjemmeside.

Læs også:Nice-danskerne Dolberg og Durmisi får ny holdkammerat fra Barcelona

Læs også:Silkeborg-træner: Vi står sportsligt styrket efter januars transfervindue

Læs også:SønderjyskE bekræfter: Henter 19-årig dansker på en lejeaftale