Video : Tipsbladet
Superliga

Brøndby-træner efter nederlag: Jeg er ikke sur, jeg er gal

Niels Frederiksen er svært utilfreds med Brøndby IF's præstation mod Esbjerg fB søndag eftermiddag.

Niels Frederiksen var tilbage på trænerbænken i Esbjerg for første gang, siden klubben fyrede ham i 2015. Det blev dog ikke noget glædeligt gensyn med sin gamle hjemmebane for Brøndby IF's træner.

Brøndby tabte 3-1 til Esbjerg fB, der ellers kun havde scoret fire gange i ni Superliga-kampe, og det gjorde Frederiksen i dårligt humør.

Læs også:Frustreret Mensah: Alt går galt mod et hold, vi skal slå

- Jeg er skuffet og irriteret, men også sur. Nej, jeg vil godt sige, at jeg er gal, lød det fra træneren efter kampen ifølge Ekstra Bladet.

Brøndby har nu lukket 16 mål ind i denne sæsons første 10 kampe. Kun Lyngby Boldklub og Silkeborg IF har lukket flere ind (AC Horsens og EfB har indkasseret lige så mange). Niels Frederiksen mener da også, at netop det punkt har været et problem.

Læs også:Brøndby-back: Nye forsvarsspillere er ikke en undskyldning

- Vi har lukket for mange mål ind. Defensiven skulle gerne blive bedre, og vi arbejder hele tiden på det. Det skal ikke være en undskyldning, at der er nye folk i forsvaret, sagde han efter kampen.

Til gengæld har ingen hold scoret flere mål end Brøndbys 18 i denne sæson. Kun FC Nordsjælland har scoret lige så mange.

Niels Frederiksen og co. får en ny chance for at rette op på forsvaret, når holdet igen på søndag skal på en lang udebanetur. Denne gang er destinationen Haderslev, og modstanderen SønderjyskE.

Læs også:LIVE: Sådan gik det til, da Esbjerg tog imod Brøndby

Læs også:Brøndby-profil: En af de værste præstationer i sæsonen

Læs også:Esbjerg besejrer Brøndby for femte gang i træk