Video : Tipsbladet
Superliga

Brøndbys Gammelby vil tage anden finaleplads på stribe

Jens Martin Gammelby tabte sidste års pokalfinale til Brøndby. Nu vil han have et forsøg mere, denne gang for Vestegnsklubben.

Jens Martin Gammelby har så småt sat sig på højrebacken i Brøndby IF efter Johan Larssons afsked med klubben. Han kom til i sommer fra Silkeborg, hvor han nåede at være i sidste sæsons pokalfinale. 

Den pokalfinale blev tabt til netop Brøndby IF, og nu er Gammelby igen tæt på en pokalfinale, denne gang som Brøndby-spiller. De tørner nemlig sammen med AaB torsdag aften i Sydbank Pokalens semfinale, og Gammelby håber på endnu en finaleplads. 

– Jeg vil så gerne i pokalfinalen. Sidste år var en fest for os i Silkeborg, men jeg vil sindssygt gerne stå der med Brøndby også. Da vi løb ind til opvarmning, stod der bare 20.000 Brøndbyfans. Og 6.000 Silkeborgfans, og det var flot af Silkeborg at have så mange fans med, og vi var så stolte. Men man kunne jo trods alt høre Brøndby-fansene, det var helt vildt, og dem vil jeg vildt gerne have i ryggen i en pokalfinale, siger Jens Martin Gammelby til 3point.dk.

Semfinalen mellem Brøndby IF og AaB fløjtes i gang torsdag klokken 19.30.