Video : Tipsbladet
Superliga

Bryan Oviedo genforenet med Sigurdsson: Dejligt at se ham igen

Bryan Oviedo og Ragnar Sigurdsson var tidligere holdkammerater i FC København, og nu er de atter sammen med løven på brystet.

Ragnar Sigurdsson er denne vinter vendt tilbage til FC København og de vante omgivelser i den danske hovedstad. Hjemmebanen er den samme, træningsanlægget er det samme, og flere af islændingens tidligere holdkammerater er der såmænd også stadig.

Den 33-årige midtstopper tørnede ud for FC København i to sæsoner fra 2011, og det gjorde han blandt andre sammen med Pierre Bengtsson, Dame N'Doye, og Bryan Oviedo.

Sidstnævnte gav Ragnar Sigurdsson en stor krammer, da islændingen havde første arbejdsdag mandag, og costaricaneren lægger ikke skjul på sin gensynsglæde.

Læs også:Marvin Pourie søger nye græsgange: To klubber meldes interesserede

- Det er dejligt at se Ragnar igen. Han kender klubben, og det er vigtigt, så han er klar til at hjælpe holdet fra dag ét. Vi har mange vigtige kampe og store mål, der skal indfries, og Ragnar er en vigtig mand at have på holdet, siger Bryan Oviedo til tipsbladet.dk.

Bryan Oviedo vendte selv tilbage til FC København i sommer, og det har i det hele taget været ret kendetegnende for de danske mestre de seneste par år, at man hiver de gamle stjerner hjem.

Bryan Oviedo og Ragnar Sigurdsson er to eksempler - andre er Dame N'Doye, Pierre Bengtsson, William Kvist og i virkeligheden også Nicklas Bendtner.

Læs også:Transferplanen: FC Midtjylland jagter ny højre back

Hvad er det, der gør FC København så attraktiv at vende tilbage til?

- Det er en dejlig klub, hvor man føler sig godt tilpas. Derfor er det også med stor glæde, at man vender tilbage. Jeg nyder at være i FC København og at spille for en topklub. Nu håber jeg, at jeg kan være med til at fejre flere mesterskaber med FCK, siger Oviedo.

FC København overvintrer med fire point op til FC Midtjylland på Superligaens førsteplads. 

Læs også:Solbakken prikker til FCM's Dubai-valg: Der er forskel på klubber

Læs også:FC Midtjylland vil snakke fremtid med Tim Sparv efter transfervinduet

Læs også:Overrasket FCK-boss: Forhandler med nogle, vi knap har hørt om