Video : Tipsbladet
Superliga

Burde give rødt kort: Se Brøndbys-spillers vanvidstackling

David Boysen erkender, at hans tackling meget vel kunne have kostet et rødt kort. Se selv hvorfor.

Det var ikke på grund af assisten til sejrsmålet, at Brøndbys David Boysen tiltrak sig opmærksomhed i søndagens kamp mod OB. Kantspillerens vanvittige tackling på OB's Oliver Lund fik efter kampen stor fokus - se selv hvorfor øverst eller nederst.

Efter kampen erkendte Boysen, at tacklingen var en hævnagt mod Oliver Lund, som han havde set sig sur på. 

 
- Jeg har aldrig fået rødt kort i min senior-karriere, og det er ikke det, jeg gerne vil huske kampen for. Men det er ret voldsom, ja. Jeg var heldig. Jeg følte egentlig ikke, at den var så slem i situationen, men når jeg ser den på tv, ser den anderledes ud.
 
- Der var en lille batalje mellem mig og Lund forinden, hvor han stempler mig og derefter løfter mig op som et lille barn. Det blev jeg ret irriteret over, men jeg burde ikke have reageret sådan.
 
David Boysen fik gult kort for tacklingen.