Video : Tipsbladet
Superliga

Celtic vil snyde FCK og Genoa: Byder stort millionbeløb for angriber

Ifølge skotske medier har skotske Celtic budt på en polsk angriber, som FC København også har vist interesse for.

De har sagt farvel til Nicklas Bendtner, så det kan være, at Ståle Solbakken og FC København kigger sig om efter nyt blod til angrebet.

Spørgsmålet er bare, om der er økonomi til at hente en ny angriber, for tilgangen af Nicklas Bendtner betød, at man rykkede midler fra næste sæsons budget ind i dette transfervindue.

Men FCK har været udfordret i angrebet, hvor Jonas Wind har misset det meste af efteråret, og hvor han også kan misse en stor del af foråret. Og Dame N'Doye, der stadig er fremragende, har ikke længere fysikken til at spille tre kampe på en uge.

Så Ståle Solbakken har overvejelser - ikke mindst med tanke på, at man stadig spiller med i Superligaen, Europa og den danske pokalturnering.

Klubben er da også - igen - blevet rygtet interesseret i angriber Isaac Kiese Thelin fra belgiske Anderlecht, mens også en polsk angriber ved navn Patryk Klimala er blevet meldt interessant for de danske mestre.

Læs også:Avis: Lyngby henter angriber i Brøndby

Og netop Klimala skal FC København rykke hurtigt på, hvis det skal blive til noget. For det danske mandskab er ikke den eneste klub, der viser pæn interesse for polakken. Den 21-årige angriber er interessant for både italienske Genoa og skotske Celtic.

Og sidstnævnte er meget, meget interesseret i angriberen, ifølge flere skotske medier.

Nogle skriver, at Celtic allerede har sendt et bud afsted på Patryk Klimala.

Scottish Sun mener at vide, at angriberen har en frikøbsklausul på fire millioner euro - det svarer til 30 millioner kroner - og at Celtic lige nu vurderer, om det er en spiller, man skal købe. Det prisskilt går meget godt i tråd med, hvad polske medier tidligere har beskrevet som værende prisskiltet for angriberen.

Andre skotske medier - som The Scottish Daily Mail fortæller, at Celtic har sendt et bud til Polen på 35 millioner kroner.

Læs også:Hattrickhelten Ronaldo: Vigtigst at fastholde presset på Inter

Angriberen har i denne sæson har scoret syv gange i 17 ligakampe for Hagellonia, og han er et af polsk fodbolds store håb for fremtiden.

Det er nok tvivlsomt, om FC København er villig til at betale så mange penge for den polske U21-landsholdsspiller, hvorfor Celtic altså lige nu må vurderes til at være i førersædet, når det handler om at vinde kampen om angriberen.

Også medier som THe Herald og Daily Records i Scotland melder om bud på den 21-årige frontløber.

Patrik Klimala har kontraktudløb i sommeren 2021.

Læs også:FC København meldes interesseret i U21-landsholdsspiller fra Polen

Læs også:Medie: Islandsk landsholdsangriber er ønsket af Jon Dahl

Læs også:Medie: Malmö henter angriber for næsen af FC København

Læs også:FCK-emne kan blive første Jon Dahl-indkøb: Hareide krydser fingre