Chelsea forlænger med John Terry
Foto: Maran Bogdan/Polfoto
Superliga

Chelsea forlænger med John Terry

José Mourinho bekræfter, at John Terry forlænger sin kontrakt med yderligere et år til sommer.

John Terry har for alvor markeret sig i Chelsea, hvor forsvarsspilleren er tæt på sit 18. år på Stamford Bridge. Efter midtugens Champions League-opgør mod PSG understregede englænderen da også, at han håber på en forlængelse med London-klubben. 

En forlængelse der nu bliver en realitet. Det bekræfter Chelsea-manager José Mourinho på et pressemøde fredag, hvor portugiseren afslører, at Terry kan se frem til endnu en sæson i den blå trøje: 

- John er afklaret med, at vores aftaler kun løber et enkelt år fra nu af. Han har accepteret sin rolle, som han har vundet flot, og derfor fortjener han endnu et år. Det er hvad klubben gerne vil have, og ligeledes hvad John ønsker. Jeg kan derfor bekræfte, at det kommer til at ske, udtaler José Mourinho. 

John Terry fik debut for Chelsea i 1998. I London-klubben har forsvarsspilleren vundet Premier League tre gange, mens FA Cup-trofæet fem gange er kommet i hus. En enkelt gang har John Terry kunne løfte Champions League-trofæet.