Chok i Brøndby: ‘Virkelig respektløst’

Efter tre år i klubben forlod Sean Klaiber denne sommer Brøndby IF.  

Den rutinerede højreback har været en stor profil og personlighed på Vestegnen, men hans ophold i Brøndby fik slet ikke den afslutning, som han eller klubben havde håbet på.  

Tilbage i marts var Sean Klaiber pludseligt ikke at finde på træningsbanen i Brøndby – forklaringen var, at han af disciplinære årsager var blevet smidt af holdet af den daværende cheftræner Steve Cooper.  

Sean Klaiber nåede aldrig tilbage i varmen, og hans tid i Brøndby fik derfor en forfærdelig afslutning – han skiftede denne sommer til den tyske klub VfL Bochum.  

I et interview med Tipsbladet fortæller den nu tidligere Brøndby-spiller om en noget chokerende samtale med Steve Cooper, da han blev smidt af holdet.  

– Det skete fra den ene dag til den anden, for at være helt ærlig. Vi havde en kamp, og i den uge kunne jeg fornemme, at der var et eller andet galt med ham, du ved? Nogle gange kan man bare mærke det, fordi en træner plejer at snakke med en, og i den uge talte han overhovedet ikke til mig. 

– Ugen forinden tabte vi ude mod Viborg, og jeg spillede en forfærdelig kamp. Men det var næsten alle på holdet, der spillede forfærdeligt, for det var forfærdelige omstændigheder, det hele… Det var så koldt, det var rædselsfuldt. Men okay, ingen undskyldninger. 

– Så i den uge værdigede han mig knap et blik, og så kunne jeg mærke det: Han satte mig på bænken. Og man kan se det under træningen, når man ser opstillingen til træning, alt efter hvem han giver en overtrækstrøje eller ej, siger Sean Klaiber.  

Troede det var skjult kamera  

Sean Klaiber blev noget tid efter den forfærdelige kamp mod Viborg kaldt op på Steve Coopers kontor, og det var altså her, han fik den hårde besked – en samtale, han nærmest troede var skjult kamera.  

– Han kaldte mig op på sit kontor, og så sagde han: “Sean, det her bliver meget kort. Jeg smider dig af holdet. Du kommer ikke til at være en del af nogen holdarrangementer, du kommer ikke til at træne med, og du bliver ikke en del af kampene eller de kommende mesterskabskampe.” 

– Jeg vil ikke gå for dybt i, hvad han præcist sagde, for det synes jeg heller ikke er pænt over for ham. Men jeg kan fortælle dig, at det ikke var pænt, det han sagde til mig, og det var virkelig respektløst på den måde, han gjorde det på. 

– Så jeg var helt… Først tænkte jeg bare: “Okay, er det her virkeligt?” Hvad gør man? Og det fortsatte bare, du ved? Det blev ved og ved, for jeg var reelt set overhovedet ikke med til nogen holdtræninger eller kampe. 

– Så fremover løb jeg bare alene frem og tilbage ude på sidelinjen, eller sammen med Tahirovic, imens de andre trænede. Så ja, det var en forfærdelig situation, fortæller Sean Klaiber. 

Iskold luft 

Efter den hårde samtale var luften mellem Sean Klaiber og Steve Cooper kold. Iskold.  

– Jeg talte overhovedet ikke med ham, siger Sean Klaiber og fortsætter:  

– Min dag så sådan her ud: Jeg tog tidligt afsted til klubben, afleverede mine børn i skole, og så var jeg tidligt i klubben – omkring 8.15 eller 8.30 var jeg i klubben. Og klokken 8.30 var jeg nødt til at træne for mig selv, for de ville overhovedet ikke have mig på banen sammen med resten af holdet. 

– Nogle gange var jeg på banen med dem, men så var det måske kun til opvarmning, en spilbesiddelsesøvelse, og så farvel og tak. Så det var min dag. Det var stort set det.  

Gav du op på at få en forklaring på, hvorfor du blev smidt af holdet?  

– Nej, og jeg talte med adskillige mennesker i klubben og spurgte: “Hvad sker der, og hvorfor sker det her?” Og ingen af dem kunne give mig en ordentlig grund til, hvorfor det skete. 

– De blev ved med at sige – eller det var Steve, der blev ved med at sige – “disciplinære årsager”, bla bla bla. Men jeg har ikke været i slagsmål med mine holdkammerater, jeg har ikke slået nogen i ansigtet, jeg har ikke slået en træner i ansigtet eller udvist dårlig opførsel over for trænerne. Så det var virkelig besynderligt, siger Sean Klaiber.  

Mundkurv?  

Det var ikke meget, man hørte fra Sean Klaiber, imens sagen stod på, og det var fordi, klubben ikke ville have, at han udtalte sig. Klaiber fortæller, at det frustrerede ham, at han ikke kunne fortælle sin side af sagen.  

– Det var i den grad frustrerende, for klubben sagde til mig: “Sean, bare forhold dig rolig” og så videre. Og jeg ville også helst holde mig rolig, for jeg ønskede overhovedet ikke, at det her skulle eksplodere i medierne, for det havde ikke været pænt, du ved? 

– Men i sidste ende er det mig, der tager skraldet, om man så må sige. Alle skud blev affyret mod mig, og det var også det, jeg sagde til klubben: “I sidder og taler med medierne, men hvor er min historie? Må jeg fortælle min historie om, hvad der skete?” 

– Og de ville virkelig ikke have, at jeg fortalte min historie til jer. Så de holdt det væk fra jer så længe som muligt. Men nu kan jeg sige, hvad jeg vil, stort set, fortæller Sean Klaiber.  

‘Vil altid bære Brøndby i mit hjerte’  

Selvom Sean Klaibers Brøndby-eventyr ikke endte som håbet, så vil klubben og fansene altid have en plads i hans hjerte.  

– Jeg vil bare sige tusind, tusind tak. Fansene i Brøndby er helt utrolige. Fra min første dag til min allersidste dag – selv da tingene var svære for mig bag kulisserne – mærkede jeg altid deres kærlighed og støtte. De fik Sydsiden og Brøndby Stadion til at føles som et rigtigt hjem for mig og min familie. Jeg vil altid bære Brøndby i mit hjerte, og jeg ønsker klubben og supporterne intet mindre end det allerbedste. Tak for alt, siger Sean Klaiber til klubben og fansene.  

Sean Klaiber nåede at spille 78 kampe for Brøndby.