Christensen: Mere end jeg havde turde håbe på

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Christensen: Mere end jeg havde turde håbe på


Den debuterende OB-keeper leverede en fremragende indsats mod Brøndby.

OB hentede et uafgjort resultat med hjem fra Brøndby. Og det var i høj grad takket være en sprudlende 19-årig debutant mellem stængerne.

Oliver Christensen havde nemlig flere flotte redninger og aktioner i løbet af kampen.

Det var også en ganske tilfreds OB-keeper, der gjorde status efter kampen. Dog uden meget stemme tilbage, da han måtte råbe højere til sine medspillere end normalt på grund af lydkulissen på Brøndby Stadion.

- Vi kunne godt have undværet Brøndbys mål, men ellers var det mere, end jeg havde turde håbe på. Det er kun i mine drømme, jeg havde forventet, at det gik så godt. Og så kan jeg i øvrigt takke Brøndbys fans for, at jeg ikke har mere stemme tilbage, sagde en ganske hæs OB-keeper efter kampen.

Den unge keeper fortalte desuden, at successen ville blive fejret med en velfortjent sodavand hjem i bussen.