Video : Tipsbladet
Superliga

Christian Nørgaard: Giga-skuffelse for FCM, hvis de ikke bliver mestre

FC Midtjylland har både investeret i nye spillere og meldt ambitiøst ud. Derfor må de være mesterskabsfavoritter, mener Brøndby IF's Christian Nørgaard.

Der er endnu et par uger, til Superligaen dukker frem fra sit vinterhi, så når mesterskabskampen nu ikke kan føres på banen, bliver den ført i pressen. Brøndby IF's Christian Nørgaard gør i hvert fald sit til at lægge maksimalt pres på FC Midtjylland forud for den kommende halvsæson.

For mens Superligaens førerhold har budt syv spillere velkommen (heraf fire, der er vendt tilbage fra leje) og sagt farvel til fem, har Brøndby forholdt sig i ro på transfermarkedet. Nørgaard mener, at FCM har oprustet med deres transfers, og samtidig har klubben ikke lagt skjul på, at den går efter guldet.

FC Midtjylland er med andre ord favoritter, mener Nørgaard.

- Sådan som FC Midtjylland har meldt ud, vil det være en giga-skuffelse, hvis ikke de vinder mesterskabet. Både på grund af deres investeringer, men også på grund af deres udmeldinger, siger Christian Nørgaard til BT.

Den slags ambitiøse udmeldinger kommer Brøndby-profien ikke med. Han mener, at holdet jo ikke går "ud for ikke at vinde mesterskabet", men for at få det maksimale ud af det. 

Blot et enkelt point skiller FC Midtjylland og Brøndby IF i Superliga-tabellen, i førstnævntes favør, inden forårssæsonen begynder. Det gør den 9. februar, når AC Horsens byder netop FCM inden for på Casa Arena. Brøndby møder Lyngby BK i samme runde.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.