Video : Tipsbladet
Superliga

Christian Nørgaard: Jeg føler mig klar til landsholdsopgaven

Brøndbys midtbaneprofil var ikke synderligt skuffet over den manglende VM-udtagelse. Nu håber han blot på, at det sker engang i fremtiden.

Da Åge Hareide tilbage i maj udtog bruttotruppen bestående af 35 spillere, kunne Christian Nørgaard ikke spotte sit eget navn.

Midtbanespilleren havde ellers netop spillet en fremragende Superliga-sæson, men det høstede altså ikke en VM-udtagelse af sig. Brøndbys arbejdshest mangler erfaring, bemærker landstræner Åge Hareide.

Selvom det kom en smule bag på Christian Nørgaard, var han ikke skuffet. Men en udtagelse til Danmarks landshold i næste sæson ville være helt fantastisk.

- Lige siden jeg var 13 år, har A-landsholdet været på min to-do-liste. Men det er ikke sådan, at jeg siger, at min debut skal komme inden for et bestemt tidsrum, men det er en kæmpe bonus, hvis den kommer i den nye sæson, og jeg føler mig også klar til opgaven, siger Christian Nørgaard til BT.

Hele 73 kampe har BIF-profilen spillet på de danske ungdomslandshold.