Conboy: Franskmand kan forstærke OB
Illustration
Superliga

Conboy: Franskmand kan forstærke OB

Kevin Conboy anbefaler varmt Remy Amieux til OB.

OB bliver i dag sat i forbindelse med den franske venstre back Remy Amieux, der er fri på markedet, efter hans kontrakt med hollandske NEC Nijmegen ikke blev forlænget.

At den ikke blev det, kan han i høj grad takke en dansker for. Det er nemlig Kevin Conboy, der sidder solidt på venstre backen i den hollandske klub.

Og han har kun gode ting at sige om sin nu tidligere konkurrent.

- Han er rigtig dygtig i pasningsspillet, og så har han et godt skud med sit venstre ben. Hans forcer er klart i det offensive, men han er bestemt heller ikke dårlig rent defensivt. Jeg har ikke hørt, at han skulle være på vej til OB, men jeg tror helt sikkert, at han kan være en forstærkning i klubben, siger Kevin Conboy til tipsbladet.dk.

Tipsbladet.dk arbejder ihærdigt på at få en kommentar fra 26-årige Remy Amieux.