Cornelius inden forårspremiere: Esbjerg bør ikke volde os problemer
Foto: Ole Steen/Polfoto
Superliga

Cornelius inden forårspremiere: Esbjerg bør ikke volde os problemer

Andreas Cornelius mener, FC København ser stærke ud inden søndagens forårsstart. Han tror ikke, Esbjerg kommer til at volde problemer

Guldfavoritten FC København indleder Superliga-foråret, når Esbjerg kommer på besøg.

Hos københavnerne er der ingen nervøse trækninger. Det lader Andreas Cornelius forstå til klubbens hjemmeside

- Det bliver ikke nervøsiteten, der kommer til at trykke. Vi glæder os. Men vi er spændte. Det bliver spændende at komme ud og spille om point igen, siger han til fck.dk og fortæller, at Esbjerg ikke burde være et problem

- I den forbindelse mener jeg ikke, at Esbjerg er et hold, der bør volde os problemer. Vi skal have tre point - ja, det skal vi i stort set alle vores hjemmekampe, siger Cornelius videre

- Vi står godt. Vi har været solide og lavet gode præstationer i vores træningskampe, hvor vi har vundet dem alle, og på det personlige plan har jeg fået scoret tre mål i opstarten. (…)  Vi ser frem til at vise vores niveau, som ser rigtig fornuftigt ud, afslutter han