Corona-timeout: Sundhedsministeren skrev hyldestsang til hjerteklubben

Midt i en hård coronatid handler det fortsat om at finde den gode historie. Det kan gøres på flere måder - blandt andet ved at dykke ned i det guldrandede arkiv hos Tipsbladet og finde fortsat fremragende fortællinger

Vi genopfrisker i den kommende tid guldkorn fra den legendariske serie En Stille Fodbold-snak, hvor kendte danskere fortæller om deres forhold til den elskede sport og ikke mindst om favorit-klubberne og - spillerne.

Vi lægger ud med en af de høj-aktuelle personligheder inden for dansk politik - nemlig sundhedsminister Magnus Heunicke.

MAGNUS HEUNICKE
(Sunhedsminister for Socialdemokratiet, medlem af folketinget. Magnus Heunicke var transportminister, (S) da interviewet fandt sted.  Artiklen er bragt første gang 8. november 2013)

I 2010 sad Socialdemokraternes politiske ordfører Magnus Heunicke i kælderen hos sin gode ven Rasmus Hedeboe, der er guitarist i Lars H. U. G.' s band. I et par måneder havde politikeren talt om, at han gerne ville lave en slagsang til sin yndlingsklub Næstved Boldklub, og den skulle ikke være, ligesom slagsange er flest.

"Den bedste fodboldsang, der er lavet, er "Three Lions" med Lightning Seeds, fordi den handler om de gange, man har tabt og været så tæt på. Den indkapsler, hvad det vil sige at holde med et hold. Det handler om noget helt andet end at være medløber. Til gengæld er der mange danske klubber med sange om at vinde guld og komme i Champions League i overmorgen. Det håb har man selvfølgelig, men det bliver lynhurtigt lidt kikset."

"Jeg sagde så, at man fandme burde lave en sang, som var dedikeret til alle tilskuerne på Næstved Stadion. Hvorfor kommer de tilbage, når Næstved fik tæsk ugen før? Så det var en sang til dem og til mig selv for den sags skyld. Derfor fandt jeg ud af, at den skulle hedde "Næste søndag", for uanset hvad der sker, er vi tilbage næste søndag. Den handler om at være trofast," fortæller Magnus Heunicke.

Normalt skriver Magnus Heunicke kun humoristiske lejlighedssange til Socialdemokraternes partikongresser, men det lykkedes alligevel hurtigt at komme på en masse historier, som kunne være med i sangen. Rasmus Hedeboe skrev en melodi, og sammen fandt de på nettet en række kommentatorbidder fra Næstved-kampe, som kunne bruges som krydderi. Men den vigtigste manglede: Den tidligere Næstved-træner Torben Storms "Pas på Aabech"-råb fra den berømte guldkamp mod KB i 1980, da en scoring fra Hans Aabech i sidste minut kostede Næstved det danske mesterskab. Derfor måtte det genindspilles.

"Ingen har det på bånd, men alle her i Næstved har det som et indre soundtrack i deres liv. Jeg ringede til Torben Storm og sagde, vi skulle lave den sang, og at vi skulle bruge hans råb."

"Jeg var lidt nervøs for, hvad han ville sige? Det var jo et nederlag. Men han var straks med på det. Han har sommerhus nede i Karrrebæksminde, så han skulle alligevel herned i løbet af et par uger. Han stod lige derude og råbte," siger Magnus Heunicke og peger ned på trænerbænkene på Næstved Stadion, hvor interviewet finder sted.

"Vi tog ud i klubben og spillede sangen for dem. Vi blev enige med dem om, at andet vers skulle have en lidt mere positiv klang. Det ville de gerne have, og det var rimeligt nok. Vi var lidt for fokuserede på at fortælle den her historie om at være lige ved og om at tabe. Og nu spiller de den hver søndag, når kampen er færdig, og folk går ud af stadion."

Går ned ad Rolighedsvej
Har halstørklædet på
De grønne venner, de følges med mig
Kun de kan helt forstå
At jeg græd, da vi rykked' ned for anden gang
Og dengang Aabech scored' med panden ( Torben Storm: " Pas på Aabech")
Og jeg græd, da hele holdet fik gummiben
Og pokalen gik til en anden
Men næste søndag står jeg her igen
Næste søndag som en go' gammel ven
Næste søndag kan du regne med mig. 
På næste søndag
Næste søndag er mit hjerte stadig grønt - og kampen kun lige begyndt

Det er Magnus Heunicke selv, der har foreslået at lægge interviewet på Næstved Stadion.

Denne torsdag formiddag lever stadiont op til sin beliggenhed på Rolighedsvej. En kommunalt ansat i orange arbejdstøj kridter banen, som senere bliver slået af en selvkørende plæneklipper, men ellers sker der ikke det store. Kontrasten er dermed enorm til den første kamp, som Magnus Heunicke overværede: den føromtalte guldkamp mod KB, som han så sammen med mere end 20.000 andre tilskuere.

Læs også:Dyr oprykning til Superligaen: 1. divisionsklub kigger på nødløsning

"Jeg var fem år gammel, og jeg sad på min fars [den tidligere Næstved-borgmester Henning Jensen] skød. Han var byrådsmedlem, og vi sad under kommentatorboksen. Folk hang oppe i lygtepælene og sad på tagene. Alle steder var der folk. Jeg kan huske meget få ting derfra. Jeg kan huske, at jeg sad på hans skød, for der var ikke plads til mig andre steder. Da vi scorede, rejste han sig op sammen med alle andre, og jeg fløj flere rækker frem. Heldigvis kan jeg overhovedet ikke huske, at Aabech scorer."

I de efterfølgende år var unge Magnus indimellem på stadion med sin far, men han blev for alvor fan i 1989, da Næstved skulle spille UEFA Cup-kamp mod det russiske storhold Zenit Leningrad.

"Det var jo så vildt, at der kom et russisk kæmpehold fra en storby og spillede mod vores knægte, som vi kunne møde nede i byen, når vi skulle handle ind eller på apoteket, eller når de var fritidsvikarer på den lokale folkeskole. Peter Bonde var jo skolelærer på Kildemarkskolen, hvor jeg gik. Det var virkelig nogle helte. Vi var herude med min klasse og havde købt flag og halstørklæder. Siden den kamp var vi virkeligt dedikerede fans."

Det var starten til nogle teenageår, hvor Magnus Heunicke konstant havde vabler på fingrene, fordi han var Næstved-fansenes faste trommeslager, og hvor hans stemme som regel først blev normal i løbet af tirsdag eller onsdag. Og så begyndte han også at se Næstved på udebane.

"Hvis de tabte søndagen før, tænkte man ikke på, at man skulle ud og se dem. Men så alligevel i løbet af lørdagen... " hvor er det nu, de spiller i morgen? Det er på Sjælland, okay, det tager kun to timer at køre derop." Så gjorde jeg det med min familie eller mine venner."

I 1992 fik han en af sine største oplevelser, da Næstved som minimum skulle have uafgjort mod Frem i efterårets sidste kamp for at komme med i forårets Superliga-slutspil.

"De havde Ole Mørch som træner. Der var 10.000 mennesker, og det var en fuldkommen vanvittig kamp. Vi havde malet et banner -"send Frem ned i Mørchet", det synes vi faktisk var meget sjovt - og der var en, der havde taget en håndvask med hjemmefra, som han slog på med en trækølle for at lave larm. Der var fuldkommen feberstemning herude. Vi var bagud 2-0, og der manglede 10 minutter. Så der var vi altså nede. Vi reducerede til 2-1, og i overtiden rykkede en forsvarsspiller [ Jesper Bo Pedersen] op og scorede til 2-2. Så da kampen blev fløjtet af, løb alle ind på banen," fortæller Heunicke.

Omvendt var det et lavpunkt i forholdet til klubben, da han i 2004 arbejdede som journalist på P4 Sjælland og blev sendt til pressemøde på Næstved Stadion, hvor en nyetableret, voldelig fanfraktion ville præsentere sig selv.

"Den var meget racistisk, også i forhold til folk som ikke kom fra Næstved. Man skulle kunne dokumentere, at man var to generationers Næstved-beboer for overhovedet at få lov til at være med. Jeg måtte så op i klubhuset, hvor der var dækket op med småkager og Faxe Kondi. Jeg var den eneste journalist, som var kommet, men det havde jeg prøvet før. Jeg sad med min båndoptager, og så kom de der gutter ind. Jeg havde set dem før, nogle af de virkelig inkarnerede. De her tre gutter var dead serious."

"Jeg startede med at tænde båndoptageren og interviewede formanden. Min sjæl var delt, for hvor var det trist, at min elskede fodboldklub havde sådan nogle fans, som var så langt ude. På den anden side kunne jeg mærke, at det var en kanonfed historie. Det var et helt vildt scoop, at folk kunne finde på at sige sådan nogle vanvittige ting for åben mikrofon. Undervejs sagde han så, at de havde nogle rigtigt store brød, som ville hjælpe dem i slagsmålene."

"De vil ikke stå frem med navn, men de er lige heromme bagved, så vi kan lige få dem frem. Så kom der fire store mænd i kutter ind, og de gik over og tog fat i mig. " Det er helt vildt, det her," tænkte jeg. Og så tog de deres hætter af, og så var det mine venner, der havde arrangeret en polterabend for mig. Det hele var fake," fortæller Magnus Heunicke, der resten af dagen var en smule rystet over optrinnet, men til gengæld fik lov til at sparke straffespark og score på Næstved-målmand Paw Jepsen.

Tror på en fremtid med storhed igen
Hvor vi kan drille de store
Når holdet spiller med den grønne glød
Og gi'r alt for at score
For jeg fejred' sølvet i firserne
Og dengang vi var med i Europa
Og jeg stod der, da Strudal lavede garn
Og Jesper Olsen dribled' derudaf
Så næste søndag...

Magnus Heunicke har enkelte spøjse landsholdsminder, som da han og en gruppe venner efter EM-semifinalesejren i 1992 crashede Næstved Festuges Johnny Logan-koncert med stortrommen fra Næstved Stadion og fik den irske sanger til at synge fodboldslagsange, eller som da han i 1993 tændte et nødblus i Parken til en landskamp mod Spanien, blev smidt ud og måtte sidde i sin fars bil og høre verdensmusik resten af kampen. Det er og bliver dog Næstved Stadion, som han bor i cykelafstand fra, der er centrum i hans fodboldfascination.

Læs også:Næstved Kommune smider ni millioner kroner i stadion

På trods af et travlt arbejdsliv ser han hovedparten af hjemmekampene i 2. division øst.

"Når jeg går ud herfra, kan mit humør være påvirket i en hel uge. Så kan jeg gå og tænke " hvorfor fanden er jeg egentlig i godt humør? Er der gode meningsmålinger, nej det er der ikke. Nå gud ja, vi vandt 6-1 i søndags." Det tror jeg, de fleste fodboldfans kender."

"Se nu Renés biler!" siger Heunicke og peger på et reklamebanner for den lokale autoforhandler.

"Min nye bil er købt hos Renés biler. Jeg prøver så vidt muligt at købe alting, alt fra tøj til håndværkerarbejde, fra folk, der sponsorerer boldklubben. Det er fedt, for i søndags stod jeg her i sponsorloungen og fik en øl i pausen, og så kom René selv og spurgte " hvad så Magnus, er du tilfreds med din bil?" Det er jo en fed følelse," siger Magnus Heunicke om kampen i slutningen af oktober, da Næstved slog Vanløse 6-1.

"Når vi scorer, kan det sagtens ske, jeg får tårer i øjnene. Vi har en ung angriber, Stefan Nygaard, som er god, men som har haft svært ved at score mål. I søndags kom han ind i anden halvleg og lavede tre mål. Fandme godt klaret. Efter kampen stod jeg og klappede af spillerne, og der så jeg hans far gå ned til banden og give ham et kæmpe knus. Jeg gik hen til ham og sagde "tillykke med det, godt spillet."

"Ja, i dag var den der."

"Jeg kunne bare se hans glæde og stolthed. Hvad kan ellers give en sådan en følelse?"

Det er blandt andet derfor, han kommer igen næste søndag

FAVORITHOLDET

Magnus Heunickes favorithold: Ole Kjær - Lasse Nielsen, Peter Bonde, Ole Rasmussen, Frank Hougaard - Jesper Olsen, Henrik Hansen, Søren Juul, Alex Nielsen - Mogens Hansen, Mark Strudal

Det er et Næstved Greatest, som Magnus Heunicke sætter, men én mand har en særlig plads i politikerens hjerte, og det er Mark Strudal, som spillede i Næstved i tre omgange i slutfirserne og halvfemserne.

"Han er tit kommet ind i klubben, når vi har været i problemer, og så har han taget al fokus og ikke været bange for at sige, at han er frelseren. En af mine venner ringede engang til mig og råbte " Mark Strudal står i den grønne trøje i sportsnyhederne!" Jeg fik helt tårer i øjnene, for nu kom han hjem og reddede os. Og hver gang han scorede, løb han helt ud og fejrede med os. Han forstod, at fodbold handler om passion. Det er derfor, vi står herude.".

Læs også:Avis: Premier League-klub er tæt på at blive opkøbt

Læs også:Kyniske svindlere arrangerer spøgelses-kampe til matchfixing

Læs også:Medie: Premier League kan få VM-lignende afslutning