• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Anders Dehn

Coronakrisen påvirker selskabet bag FCK: Det vil ramme dem rigtig hårdt

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Lalandia er den mest indbringende del af Parken Sport & Entertainment, selskabet bag FCK. Ferielandet lider dog under, at det har udsigt til lang tids total nedlukning.

Af Anders Dehn

Det rammer alle Superliga-klubber, at de ikke kan spille kampe og ikke få tv-penge, så længe ligaen ligger stille. Men det kan også ramme FC København på anden vis, skriver Ekstra Bladet.

Lalandia stod for over halvdelen af omsætningen i Parken Sport & Entertainment i fjor. Men i øjeblikket tjener ferielandene i Billund og Rødby ingen penge, for gæsterne kan ikke komme der på grund af coronavirussen og regeringens tiltag for at inddæmme den.

Læs også:Klubber vil søge penge hos regeringen: Kan betyde, vi ikke drejer nøglen om

Så sent som i går strammede regeringen begrænsningerne for landet. Nu er det eksempelvis kun tilladt at være samlet ti mennesker ad gangen. Og hvis samfundet bliver ved med at være halvt lukket ned, kommer det til at koste selskabet bag FCK dyrt.

- Bliver de tvunget til at holde lukket i flere måneder, vil det ramme Parken rigtig, rigtig hårdt. Det er jo ikke kun det, at de mister indtægter. De har også løbende omkostninger, som de er nødt til at opretholde, så det rammer dobbelt, siger Morten W. Langer, chefredaktør på Økonomisk Ugebrev, til Ekstra Bladet.

Læs også:Dansk klubfodbold suspenderes på ubestemt tid

Det frem går af Parken Sport & Entertainments seneste regnskab, at FC København og selve Telia Parken stod for 36 procent af omsætningen. Lalandia stod for 57 procent. Det vil sige 476,3 millioner kroner.

I fjor omsatte Lalandia altså for 1,3 millioner kroner hver eneste dag i gennemsnit. De to ferielande har været helt lukket siden siden mandag og er det foreløbig frem til 29. marts. 

Med til historien hører, at Parken Sport & Entertainment lavede et overskud på 52 millioner sidste år. Selskabet har desuden en egenkapital på 847 millioner.

Læs også:Bo Henriksen bekymrer sig ikke om tabte millioner: Ingen dør af sult her

Læs også:FC Nordsjælland sender en del ansatte hjem: Arbejdspladser er truede

Læs også:Her er otte film og serier til at holde fodboldabstinenserne i skak

Superliga

Mere Superliga

Fokus

Optakt: Esbjerg fB - AaB

Det kan meget vel komme til at handle om nerver, tålmodighed og endnu flere nerver, når Esbjerg fB hjemme møder AaB. Hvem vinder?

Optakt: AGF - Randers FC

Superligaen er endelig på programmet igen, og ingen kampe har vi ventet længere på end denne. Den bliver afgørende for top 6.