Video : Tipsbladet
Superliga

Coronatest i Superligaen: Klubberne er styret fri af Covid-19

Superliga-klubberne er blevet testet for coronavirus, og her får du et overblik over, hvordan de tests er gået.

Superligaen vender tilbage i næste uge, og for at sikre en sikker genstart er spillere og trænere i de 14 klubber blevet testet for coronavirussen.

Det blev de tirsdag og onsdag. De jyske Superliga-klubber blev således testet i Randers tirsdag, mens de østlige hold i Superligaen blev testet på DBU's hovedkvarter i Brøndby onsdag.

Flere Superliga-klubber har meddelt, hvordan undersøgelserne er gået, og her får du et overblik:

AC HORSENS
Har ikke meldt noget ud om coronatesten.

AaB
I AaB er man uden coronavirus, da samtlige er testet negativ.

AGF
AGF meddelte torsdag aften, at ingen af spillerne er smittet. Samtidig meddelte den aarhusianske klub, at man deltager i et forsøg med Aarhus Universitetshospital. Læs mere om det her.

BRØNDBY IF
Brøndby IF meddelte før testkampen mod Lyngby BK torsdag aften, at ingen i klubben er smittet med coronavirussen.

- I dag har vi fået svarene, og som forventet er ingen smittet, men det er vigtigt, at vi fortsat opretholder protokollerne i vores dagligdag, sagde fodbolddirektør Carsten V. Jensen i den forbindelse ifølge brondby.com.

ESBJERG FB
Også i Esbjerg er der godt nyt. Alle spillere og trænere har fået svarene på deres coronatest, og alle er testet negativ, skriver klubben på sin hjemmeside.

FC KØBENHAVN
I FC København er alle testet negativ for coronavirus. Det meddeler klubben på Twitter.

FC NORDSJÆLLAND
Ingen i FC Nordsjælland Superliga-trup eller stab er smittet med coronavirussen, og vejen er dermed banet for, at FC Nordsjællands testkamp mod HB Køge kan afvikles fredag.

FC MIDTJYLLAND
Også hos Superligaens tophold er man corona-fri. Spillerne og staben i FC Midtjylland er testet negativ for coronavirus.

HOBRO IK
Hobro IK har fredag formiddag meddelt, at alle spillere og trænere testede negativ for coronavirus. 

LYNGBY BK
Har ikke selv meldt noget ud, men Lyngby spillede træningskamp mod Brøndby IF torsdag aften. I den forbindelse fortalte TV3 Sport, at alle i klubben er testet negativ for coronavirussen. 

OB
Har ikke meldt noget ud om coronatesten, men spiller testkamp mod FCK fredag. 

RANDERS FC
Har ikke meldt noget ud om coronatesten, men spiller testkamp mod Vendsyssel fredag.

SILKEBORG IF
Har til Midtjyllands Avis fortalt, at alle er testet negativ for coronavirus.

SØNDERJYSKE
I SønderjyskE er alle spillere samt den sportslige stab blevet testet, og her har svarene vist, at ingen er smittede.

Læs også:Optimismen spirer i SIF: Eksperter spekulerer i ting - vi arbejder med dem

Læs også:En måned før kontraktudløb: OB ophæver med back

Læs også:Bekymret Solbakken: Det er et puslespil, som ikke er lagt færdigt

Læs også:Esbjerg fB-reserve får chancen på ny plads: Det er et sats

Læs også:Kabongo fik comeback efter pause på 1 år: Rigtig fed følelse