Dal Hende: Ikke ufortjent, at Lyngby vinder
Foto: Jonas Olufson/Polfoto
Superliga

Dal Hende: Ikke ufortjent, at Lyngby vinder

SønderjyskE's Marc Dal Hende lagde efter kampen i Lyngby ikke skjul på, at hjemmeholdet var bedst.

SønderjyskE måtte se en pæn ubesejret stime på otte kampe blive brudt, da man lørdag tabte 2-0 til Lyngby.

Efter kampen tilkendegav SønderjyskE-backen Marc Dal Hende, at Lyngby var bedst, selvom SønderjyskE havde sin del af kampen i anden halvleg.

- Ud fra første halvleg synes jeg det er fortjent nok, at Lyngby vinder den her kamp. Vi er klart bedst i anden halvleg, vil jeg sige. Men det er slet ikke ufortjent, at Lyngby løber med tre point, sagde Dal Hende efter kampen til TV3 Sport.

SønderjyskE ligger stadig på sjettepladsen i Superligaen, men kan i morgen blive overhalet, hvis Horsens vinder over Randers.