Dal Hendes vikar: Pres bliver nøglen til sejr mod FC Nordsjælland
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Dal Hendes vikar: Pres bliver nøglen til sejr mod FC Nordsjælland

Andreas Poulsen kommer nok til at spille pladsen som venstre wingback for FC Midtjylland, og han har opskriften klar til, hvordan FCM skal sejre i Farum.

Når FC Midtjylland senere søndag går på banen i Farum mod FC Nordsjælland, så bliver det uden Marc Dal Hende, Bubacarr Sanneh og Kian Hansen, der alle er ramt af karantæne. På Dal Hendes plads som venstre wingback bliver det sandsynligvis Andreas Poulsen, der skal ind og vikariere.

Han fortæller i et interview på FC Midtjyllands hjemmeside, at han ser meget frem til kampen.

- Jeg forventer, at det bliver en god kamp mod en rigtig god modstander. Vi ved, at de er et rigtig godt possession-hold, og vi skal bare have vores pres til at fungere, så er jeg sikker på, at vi nok skal kunne drille dem lidt, siger han og fortsætter:

- Når vi har bolden skal vi samtidig sørge for at vi kan spille. Vi er rigtig gode spillere, så vi skal bare kunne finde hinanden, og så er jeg sikker på, at vi nok skal score en masse mål, lyder det fra den 18-årige FCM-spiller.

Andreas Poulsen fik i midtugen 109 minutter på banen i den lange pokalkamp mod Hobro, men han peger på, at det ikke kommer til at betyde noget for ham. Derudover ser han frem til at spille på kunstgræsset i Farum, hvor han nævner, at det vil være muligt at kunne sætte en passe pasninger sammen.

Kampen mellem FC Nordsjælland og FC Midtjyllands spilles klokken 18, og den sendes direkte på Canal 9.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.