Video : Tipsbladet
Superliga

Daniel Wass pønser ikke på Brøndby-comeback lige foreløbig

Daniel Wass har længe talt om at vende tilbage til Brøndby IF, men der er ikke udsigt til et comeback i gult og blåt på den korte bane.

Daniel Wass har flere gange udtalt, at han gerne vil slutte karrieren i Brøndby IF, og den tanke har ikke sluppet ham.

De blå-gule skal dog ikke regne med, at det bliver lige foreløbig, at de kan byde den 31-årige Valencia-spiller velkommen tilbage på Vestegnen.

Læs også:En dyr omgang: FCK og Brøndby betaler mest for deres point

Daniel Wass forlod Brøndby IF og dansk fodbold i 2011 til fordel for den portugisiske storklub Benfica, og han føler fortsat, at han har arbejde at gøre i udlandet, før han vender snuden hjem.

- Jeg har stadig to år tilbage i Valencia, og vi vil gerne blive hernede længere. Jeg har altid haft det sådan, at jeg meget gerne vil give noget tilbage til de klubber, jeg har været i, og det gælder både min barndomsklub Avarta og Brøndby IF, hvor jeg var ungdomsspiller og fik debut som seniorspiller, siger Daniel Wass til Tipsbladet.

Læs også:AGF's pokalexit er også dårligt nyt for Brøndby og FC Nordsjælland

Han fastslår samtidig, at han ikke vil tilbage til Brøndby IF for enhver pris.

- Jeg vil meget gerne give noget tilbage, og jeg kan sagtens finde på at vende tilbage til Brøndby IF, hvis jeg har noget at give. Men hvis Brøndby gerne vil have mig, og jeg ikke har mere at give sportsligt, så vil jeg hellere indstille karrieren. Vi får se, det er svært at spå om fremtiden, ikke mindst i fodboldverdenen, lyder det fra Valencia-spilleren.

Du kan læse et stort interview med Daniel Wass i Tipsbladet, som er på gaden i dag. Du køber Tipsbladet sammen med Ekstra Bladet. 

Læs også:Troels Bech om svær opgave i Esbjerg: Kald mig bare lokumsrenser

Læs også:Table of Justice: AGF er tophold i Superligaen - Brøndby ude af top 6

Læs også:Træner-karrusellen: Så længe har Superliga-trænerne været i jobbet