Dansk scout er stoppet i Everton: Ny sportsdirektør ville noget andet
Foto: OB
Superliga

Dansk scout er stoppet i Everton: Ny sportsdirektør ville noget andet

Ole Nielsen er ikke længere ansat som scout i engelske Everton.

Han er scout i OB, men ved siden af sit job for Superliga-klubben har fynboen Ole Nielsen arbejdet som talentspejder for Premier League-klubben Everton.

Et job, som Ole Nielsen - eller "Ole Spion", som han kaldes - har haft siden sommeren 2017. Danskeren er dog stoppet i klubben fra Liverpool, hvor han fungerede som scout i Skandinavien.

Det skete uden den store dramatik og med stor forståelse fra Ole Nielsen.

Evertons sportsdirektør, Marcel Brands, er manden, der har besluttet, at danskeren ikke længere skal være scout for klubben. Hollænderen blev ansat i sommer og har brugt tiden på at se tingene an, og han har altså valgt at gå andre veje og sætte sit eget team.

- Det er da drønærgerligt, lyder det ærligt fra Ole Nielsen:

- Klubben havde ikke noget at udsætte på mit arbejde, men Marcel Brands har valgt at prioritere Portugal og Frankrig højere inden for sit scoutingbudget. Jeg var meget glad for at være i Everton, og hele afskeden har foregået utroligt professionelt, hvor Marcel Brands selv ringende og fortalte om sine planer og beslutninger. Han skal jo tage de beslutninger, han mener, er bedst for klubben fremadrettet. Alt i alt er jeg ærgerlig, men der er ingen bad feelings herfra,  siger den danske scout videre til tipsbladet.dk.

Der er dog stadig noget at lave.

- Ja, jeg er stadig fuldtidsansat i OB, og det er jeg rigtig glad for, siger han.

Ole Nielsen var scout i fem år hos Leicester City, inden han i sommeren 2017 tog skridtet videre til Everton. Det var Steve Walsh, der tog Nielsen med fra Leicester til Everton.

Tidligere har Ole Nielsen også været scout for Newcastle United.