Video : Tipsbladet
Superliga

David Nielsen har selv lavet fejlen som træner: Det er livsfarligt

AGF-træneren fortæller, at man nemt kan komme til at tænke på en masse gode ting, man vil gøre med sit hold, nu der er pause. Man skal bare passe på, advarer han.

De ligger nummer tre i Superligaen, og de er i semifinalen i pokalturneringen, så det tegnede for bare et par uger siden til at blive et stort forår for Aarhus-klubben AGF. Det kan det sådan set stadig ende med at blive, men det kræver jo, at bolden kommer til at rullle igen, og at de to turneringer bliver spillet til ende.

Lige nu er ligaen suspenderet på ubestemt tid, så der er masser af tid til at tænke over, hvordan man skal angribe de sidste kampe, og hvor der er forbederingsmuligheder. Det skal man dog passe på med, lyder advarslen fra David Nielsen, for man kan komme til at overtænke det.

Læs også:Sådan sætter AGF-træner holdet: Det foregår oftest som en retssag

- Det er livsfarligt, og jeg har selv lavet den fejl. I fodbold sker det over vinterpausen, hvor man opsummerer efteråret, at man har en måneds tid som træner og trænerteam til at sætte sig ned, og så kommer man med en masse gode tanker, der ser gode ud på papiret. Når man så skal ud og eksperimentere, viser det sig, at man har brugt tid på noget, man må kaste væk i den sidste uge, fordi tingene simpelthen ikke fungerer.

- For mig er det den største fejl som træner, man kan lave i de perioder, fordi man forsøger at overtænke og overarbejde sit hold. Det er en fejl, mange af os har lavet, og som mange kommer til at lave fremover, siger David Nielsen i et interview med Viasat Sport Live.

Læs også:Virusekspert forudser: Jeg tror ikke, fodbold vender tilbage lige foreløbig

Se interviewet med AGF-træneren i afspilleren øverst. Her kommer han også ind på, at de spillere, der ikke følger deres træninger, kommer til at stå i en dårlig situation, når de på den anden side af coronavirus-pausen vender tilbage i både træning og kamp.

AGF er en af de klubber, der fortsat lønnen truppen selv og ikke har gjort brug af trepartsordningen i forhold til spillertruppen.

Syv klubber - Esbjerg, AC Horsens, SønderjyskE, FC Nordsjælland, Lyngby BK, Hobro IK og Randers FC - har sendt spillerne hjem.

Læs også:Mens flere sender ansatte hjem: AaB træner videre

Læs også:AGF-træner før Randers: Vi skal bide fra os

Læs også:David Nielsen: Ved hvad Randers gør