Video : Tipsbladet
Superliga

David Nielsen: Hobro kommer med fuld skrald

David Nielsen forudser en hård kamp mod Hobro, som træneren forudser kommer med et enormt tryk.

Hobro IK og AGF runder mandag aften sæsonens første Superliga-runde af, når de brager sammen i det nordjyske. Hobro IK overlevede akkurat i Superligaen, mens AGF viste fine takter mod afslutningen af næste sæson.

AGF's træner David Nielsen forudser en hård kamp mod Hobro, som han forventer vil give alt, hvad de har. 

- Hobro kommer med fuld skrald. Sidst, de spillede en kamp, var det i en helt anden kontekst. Nu skal de ud og spille en kamp, som selvfølgelig er vigtig, men samtidig kan de spille mere frigjort nu, hvor der ikke står overlevelse på spil for dem. Så jeg er sikker på, at det vil frigøre en masse energi hos dem, siger Nielsen til AGF's hjemmeside.

AGF har hentet fem nye spillere i sommerens transfervindue, og David Nielsen håber at se et hold, der holder sammen.

- Helt overordnet vil jeg gerne se et hold, der kan kan lide at være på banen og vil gå i krig for hinanden. Vi skal også blive et dygtigere hold, end vi var sidste år i forhold til at tage vores muligheder og få lukket kampene, så de falder ud til vores fordel, siger David Nielsen. 

Der er kampstart på DS Arena klokken 19.00 mandag aften.