Video : Tipsbladet
Superliga

David Nielsen: Jeg lader mig ikke påvirke af modgang

AGF har en cheftræner, der bevarer roen og ikke lader sig påvirke, når tingene går dårligt. Det siger træneren selv i et interview med Århus Stiftstidende.

Det var unægtelig en hård start for David Nielsen, der tilbage i september tiltrådte som ny AGF-træner.

Dengang blev det til fire nederlag i de fire første kampe i spidsen. Men den 41-årige træner er kommet godt efter det, og resultaterne har set ganske fornuftige ud for AGF i forårssæsonen. Fire nederlag i 18 kampe blev det til i foråret.

Skulle de dårlige tider vende tilbage, skal cheftræneren nok bevare roen. Det garanterer han.

- Både jeg og dem, der ansatte mig ved godt, at hvis det skulle komme til at blæse, og der skulle komme modgang, så er jeg den type træner, som er god i modgang. Jeg lader mig ikke påvirke af modgang, for modgangen er en del af fodbolden, siger David Nielsen til Århus Stiftstidende i podcasten, "Det Hvide Snit".

I fredags sluttede AGF sæsonen med et nederlag på 4-1 til FC København, der i stedet kvalificerede sig til Europa League.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.