Video : Tipsbladet
Superliga

David Nielsen: Nu skal vi præstere


AGF-træneren er tilfreds med den første uge på træningsbanen i 2019. Nu skal der bare styr på de sidste ting.

AGF er allerede i fuld gang med vinteropstarten. En uge efter tilbagekomsten til træningsbanen har truppen allerede spillet første træningskamp og er i fuld gang med at finde tilbage i form.

Også cheftræner David Nielsen har været tilfreds med den første uge. Nu gælder det bare om at få styr på de vigtigste ting.

- Det handler om at få det tekniske tilbage så hurtigt som muligt, at spillerne er fysisk klar så hurtigt som muligt, siger cheftræneren til AGF TV.

Et andet opløftende punkt i opstarten har været, at nyindkøbene alle har været på træningsbanen allerede.

- Det er supervigtigt. Også fordi de kan komme hurtigt ind i den måde, vi gør tingene på. Og det er det, det handler om. De er kommet godt ind i gruppen, og nu skal vi ud at præstere.

AGF spiller næste træningskamp lørdag mod FC Nordsjælland i Farum.