Video : Tipsbladet
Superliga

David Nielsen var slet ikke i tvivl: Klokkeklart rødt kort

Det røde kort til Marcel Rømer var helt i orden ifølge David Nielsen, der hidsede sig gevaldigt op i situationen.

Følelser kom i kog kort før slutfløjt i Superliga-kampen mellem AGF og SønderjyskE, da Marcel Rømer tacklede Mustapha Bundu bagfra. Det resulterede i et rødt kort til SønderjyskE-spilleren, hvilket Glen Riddersholm ikke var enig i.

Derimod var David Nielsen, der var helt inde på banen i forbindelse med situationen, slet ikke i tvivl om, at Marcel Rømers tackling skulle koste et rødt kort.

- Klokkeklart rødt kort. Simpelt. Der var ikke noget at diskutere på den. Han går direkte igennem manden, der ikke forventer en tackling bagfra. Det er livsfarligt, så det var nemt nok at se, forklarede AGF-træneren efterfølgende til TV3 Sport.

Få øjeblikke senere kunne David Nielsen se den indskiftede Mustapha Bundu drible forbi et par SønderjyskE-spillere og sparke bolden forbi Sebastian Mielitz og sikre AGF en sejr på 2-1.