Video : Tipsbladet
Superliga

DBU-boss ser faresignaler i mange udenlandske ejerskaber

At danske klubber kommer på udenlandske hænder kan blive et mere og mere fremtrædende scenarie i fremtiden. I DBU ser man både plusser og potentielle minusser.

FC Midtjylland, FC Nordsjælland, Vejle Boldklub, HB Køge, Fremad Amager, Næstved Boldklub og FC Helsingør er alle ejet af udenlandske investorer, og det kan være en fremadrettet tendens i dansk fodbold. Det kan både være godt og skidt, vurderer talentudviklingschef i DBU Flemming Berg over for TV2.

Foruden de nævnte klubber er Randers FC og Esbjerg fB på jagt efter nye investorer, og de hilser begge udenlandske af slagsen velkommen. Brøndby IF har tidligere været i dialog med udenlandske rigmænd, og torsdag fastslog Silkeborg-direktør Kent Madsen i et interview med Eksta Bladet, at klubben gerne vil have tilført op mod 100 millioner kroner. Det er næppe utænkeligt, at Silkeborg også må til udlandet for at finde dem.

I DBU følger man den øgede interesse fra udenlandske investorer med spænding, men Flemming Berg påpeger, at han også kan se faresignaler.

Læs også:Optakt: AC Horsens - AGF

Han frygter, det kan gå ud over talentudviklingen i de danske klubber og dermed også U-landsholdene.

- Problemet er selvfølgelig, hvis der bliver en overvægt af udenlandske spillere i talentudviklingen, og hvis det overvejende er dem, man satser på. For så bliver der jo færre miljøer til de danske spillere.

- Hvis der er klubber, der helt åbenlyst går ud og siger, de ikke satser på talentudvikling. Eller udelukkende vil bruge økonomi på førsteholdet eller på udenlandske spillere. Det er et faresignal for talentudviklingen, hvis klubber ikke kan se afkastet og den fordel, der er i at udvikle egne talenter. Og det ser vi jo forskellige steder, siger Flemming Berg til TV2.

Læs også:Celtic-keeper er uhyggelig på straffespark: Jeg går med mavefornemmelsen

FC Midtjylland, Vejle Boldklub og FC Helsingør er som nævnt tre af de klubber, der er på udenlandske hænder, og netop de tre indtager førstepladsen i henholdsvis Superligaen, NordicBet Ligaen og 2. division. 

Læs også:Superliga-debutant ærede afdød træner: Tænkte meget på ham

Læs også:Tidligere Hobro-chef: Jeg ville få panderynker

Læs også:Esbjerg-spiller ramt af skade: Operation og længere pause venter