134291

DBU-chef ser lovende perspektiver: Alt er muligt

Danmarks fodboldlandshold skal tage medvind med ind i efteråret, siger DBU’s fodbolddirektør, Peter Møller.



– Vi skal hjem, men vi skal videre.

Nyfortolkningen af den berømte replik fra Olsen Banden indleder Peter Møller med dagen efter Danmarks afsked med EM.

Under det meste af slutrunden har mottoet ellers lydt: "Vi skal ikke hjem, vi skal videre", men nederlaget på 1-2 til England i semifinalen onsdag aften sendte danskerne ud lige før finalen.

Dansk Boldspil-Unions fodbolddirektør ser dog nogle særdeles lovende perspektiver.

– Vi har skabt en fantastisk platform. Men det er ikke kun A-landsholdet. Sommeren har været helt fantastisk. Vi har haft et U21-hold, der også var i EM-kvartfinalen.

– Vi har virkelig et fundament at stå på, som giver os håb og tro på, at vi også kan angribe de her slutrunder fremadrettet og prøve at se, om vi kan opfylde vores drømme, siger han.

Han deler ambitionerne med landstræner Kasper Hjulmand, der allerede sidste sommer luftede drømmen om at stå med de største trofæer.

Det er ikke nok at håbe på at være med.

– Det kan godt være, at vi ikke når det inden for nogle år. Men der skal hele tiden være drømme om, at vi skal stå med pokalen. Vi skal være ambitiøse og prøve at række ud efter den og gøre, hvad vi kan for at samle og inspirere Danmark.

– Det er det, vi prøver at italesætte hele tiden. Mange af tingene er lykkedes, og vi var et skridt fra at nå finalen. Det viser bare, at alt er muligt, hvis vi drømmer om det, og hvis vi er ambitiøse og hårdtarbejdende, siger han.

Man skal ikke være gået særlig længe rundt i de danske gader for at spotte begejstringen for landsholdet under slutrunden.

Propfyldte storskærmsarrangementer, flag ud af vinduerne og landsholdstrøjer overalt har for mange har ledt tankerne tilbage på tiden med store danske meritter i midten af 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne.

Den nuværende bølge af landsholdseufori vil landsholdet ride videre på ved at gøre mere af det samme.

– Vi skal være i øjenhøjde med danskerne og være omfavnende og sympatiske. Det er meget vigtigt. Spillerne er rollemodeller, og de skal give tilbage til der, hvor de startede. Til alle de frivillige og små klubber. Det er vigtigt, at alle er en del af hele fodboldsystemet.

– Vi skal spille på en måde, som – også danskerne synes – er attraktivt, og vi skal vinde de her kampe, så vi kan komme med til de kommende slutrunder, der venter lige om hjørnet, siger han med henvisning til VM i 2022 og EM i 2024.

Fodbolddirektøren vurderer, at episoden i første EM-kamp mod Finland, hvor Christian Eriksen fik hjertestop og blev genoplivet på banen, har været med til at forstærke danskernes følelser for holdet.

– Her havde spillerne mulighed for at vise, hvem de er, og hvad de står for. Jeg synes, at vi har prøvet at skubbe på undervejs med alle de tiltag, vi har gjort, men uheldet med Christian har sat turbo på det hele.

– Den platform, vi står på nu, er meget stærk. Jeg håber, at det er noget, der varer ved. At det ikke bare slutter nu, men at vi tager det med ind i efteråret og spiller for fulde huse og kan bevare det gode spil og resultater, men også at vi er i øjenhøjde og omfavnende, lyder det fra Peter Møller.

VM-kvalifikationskampen mod Skotland i Parken 1. september er Danmarks næste opgave.

/ritzau/





Overrasket af FC København



TIPSBLADET SPECIAL

Her er Danmarks næste toptrænere


Brøndby IF – AGF

Stage har manglet selvtillid: Derfor man spiller fodbold



– Jeg har det lidt stramt over det her interview

Jeg tog fejl: Godt at FCM ikke kom i CL

Højlund i stor diskussion med holdkammerat

David Nielsen afviser: ‘Vil ikke have det job’

Opfordrer storklub til at fyre træner og ansætte Frank



” Det mener Tipsbladet

Sløj timing: Det virker amatøragtigt, Brøndby!


Ekspert om Birk-udtalelser: ‘Risikerer at miste jobbet’

VM-lodtrækning i dag: Her er Danmarks mulige modstandere

Skal FCK frygte jer? ‘Vi kommer til at stå stærkere’

Skriver til FCK-stjerne midt om natten



Fanklubben
” Tipsbladet’s fan panel

Silkeborg-fan: Her er min drømmetransfer


Brøndby-chef fyret: Her er Neestrups svar

Ellevild Amin Chiakha: Nok den værste følelse

Har ondt af ham: ‘Han er rigtig nedtrykt’

Dårligt nyt om FC Midtjylland-profil

Ekspert: Brøndby ansætter ny chef i morgen



Her er Danmarks drømmepulje – og det værste mareridt

Altså, hvordan kan han være så dårlig?

Var et teenagevidunder: FCK-komet står ved en skillevej

Jacob Neestrup til Tipsbladet: Forkert!



Her er fem bud på en ny Brøndby-træner

Hyrede Brøndby-træner: Overbevist på 30 sekunder

Fanklubben: Disse tre kan være færdige i Brøndby

Juventus lurer på dansk angriber

Skal hans lillebror også til Danmark?

Kasper Schmeichel: Ved I, hvor irriterende han var?

Kæmpe optur for Elias Jelert

Hvordan kan han være så dum? Kan koste jobbet


TOPNYHED

Lind bomber i Italien: ‘Ustoppelig’


Brøndby-boss kimet ned

FCK og FCM bød på Brøndbys stjerne: ‘Jeg var i chok’

Neestrup: Derfor er Sander og Cornelius vraget

Nu forklarer Brøndby-boss timingen af fyring

Stor ændring lurer i Brøndby

‘Han har nogle ekstraordinære kompetencer’

I chok: ’Det er jo en kæmpemæssig krise!’

Frederik Birk er slet ikke i tvivl

Sådan! Rasmus Højlund med to kasser for Man Utd

Han ligner FCK’s nye superstjerne

Tøffe dybt chokeret: Hvad fanden betyder det? 

I frostboksen: Det bliver mellem mig og ham

Fem spilforslag til weekenden 13.-15. December

Havde spillernes opbakning: Fyring overrasker i Brøndby

Brøndby meget tæt på sportsdirektør

Dagens Spilforslag: Godt med mål i bundopgør

Nyder Superliga-livet: Som under Bo Henriksen

De kan snuppe Andreas Maxsø

Her er reaktionerne på Jesper Sørensens fyring