De betaler prisen for dårlige transfervinduer

Ventetiden ovre, og sommerens lange VM er afviklet. Superliga-sæsonen 2026/2027 er endelig sparket i gang.

Sæsonen 2025/2026 var et sandt mareridt for Randers FC og fans af klubben. Præstationerne var dårlige, og klubben flirtede, helt frem til sidste spilledag, gevaldigt med nedrykningsstregen.

Motivationen og revanchelysten bør derfor være stor på Viborgvej.

Undertegnede har utålmodigt og nysgerrigt fulgt med i, hvilke tiltag klubben ville lave op til denne sæson for ikke at havne i samme situation igen.

Og meget er der sket – i trænerstaben.

Målmandstræner Erik Boye har lagt handskerne på hylden. Michael Ravn, der blev rekrutteret internt i klubben i foråret 2023, er skiftet til FCM, ligesom Bertelsens nærmeste allierede, Fatah Abdirahman, har skiftet assistentrollen i RFC ud med cheftrænerposten i Sønderjyske.

I stedet har både Okan Atas og transitionstræner, Janus Drachmann fået et større ansvar i den daglige træning, og Thomas Frederiksen blev allerede tilknyttet som målmandstræner omkring årsskiftet 2025/2026. Det har dog også stået klart, at man har været på jagt efter endnu en træner til staben. Rygterne har i en periode sværmet omkring B.93s (nu tidligere) cheftræner, Kasper Lorentzen, der selv tidligere har repræsenteret RFC som spiller. Det var ikke muligt for klubberne at blive enige om markedsprisen for Lorentzen, og derfor blev handlen aldrig effektueret.

Istedet er der hentet en norsk assistenttræner fra HamKam, Håkon Kristiansen. Ifølge HamKams sportschef er det et stort trænertalent, RFC nu har hentet. Sportschefen har beskrevet Håkon som den nye Pep Guardiola. Det er naturligvis noget af et prædikat at skulle leve op til, men jeg tænker faktisk, at det kan være sundt med en træner, der kommer fra et helt andet setup end RFC, eller dansk fodbold i det hele taget. Det giver under alle omstændigheder muligheder for at tingene kan anskues med helt nye øjne og perspektiver. Det bliver spændende at følge – så velkommen til Håkon.

Desuden er RFC rygtet i, efterhånden, lange og grundige forhandlinger med en japansk investor. Det nærmer sig vel 6 måneder, siden Randers Amtsavis breakede nyheden om interessen fra japansk side. På det tidspunkt havde dialogen mellem parterne allerede stået på i en periode.

Belært af alt for mange dårlige eksempler på udenlandske investorer i dansk fodbold, har ejerne nogle forbehold, klare forventninger og krav til, hvordan en eventuel overtagelse af RFC skal skrues sammen. Bliver der landet en aftale, skulle RFCs økonomiske formåen øges markant!

Det er spændende, hvad udfaldet denne gang bliver.

Sportslig stagnation

Spillemæssigt har det været en lunken til kold oplevelse.

RFC har efter de første fire runder i denne sæson hentet fire point. Holdet formåede ikke at vinde hjemmekampen mod SIF i første runde. Et hæderligt nederlag på udebane til FCN på 1-0. Scoringen faldt dybt inde i overtiden, hvilket naturligvis var bittert. Holdet formåede alligevel at rejse sig og hente en sejr i den svære hjemmekamp mod Lyngby, for så derefter på hjemmebane at tabe klart til FCK.

Et skridt frem og to tilbage, kan man nærmest sige.

Når man kigger på stats fra de første fire kampe, tegner der sig et billede af, at holdet ikke har rykket sig meget henover sommeren. Efter fire kampe har RFC en XGOALS på 3,5, XGOALS IMOD på 7,6 (dårligst af alle) og en boldbesiddelse på 44,2%.

Dette vidner om, at det fortsat er meget svært for RFC at skabe kampene og dominere en modstander. Det er, som om det er fast besluttet, at RFC skal spille i en 4231-formation, med to kontrollerende 6’ere.

Jeg synes, man på bagkant af sæsonen 2025/2026 og de første 4 runder i denne sæson må konstatere, at det øjensynligt ikke virker. RFC skaber ingen chancer og tillader mange chancer imod. Hvorfor dog ikke ryste posen og prøve en anden tilgang? Som udgangspunkt er jeg egentlig meget tilhænger af, at have en taktisk tilgang vedrørende spillestil og formation, der også præger klubben ned igennem rækkerne til u-holdene.

Jeg er overbevist om, at det letter overgangen fra ungdom til seniorfodbold, ligesom det alt andet lige også vil skabe kontinuitet i forhold til rekruttering af både trænere og spillere. På den anden side bør RFC have en pragmatisk tilgang til opgaven, når de spillemæssige udfordringer har været så store igennem en lang periode. Tiden for rettidig omhu er ved at rinde ud!

Jeg har tidligere i andre klummer i Tipsbladet beskrevet de store udfordringer, der efter min mening er i forhold til præstationsspillere og udviklingsspillere i truppen. Der er simpelthen en overvægt af spillere med et forventet potentiale kontra spillere med et reelt SL-niveau.

Oprydning af truppen er i gang. André Rømer fik ikke forlænget kontrakten, Hakim Sulemanas kontrakt udløb også, Noah Shamoun er blevt udlejet til Kalmar IF, mens Ernest Agyiri er blevet udlejet til maltesiske Mosta FC. Desuden virker det til at Paul Izzo og Osseynou Fall Seck er på vej videre – de har under alle omstændigheder ikke været en del af kamptruppen længe. Derudover bør der også arbejdes målrettet på at afskibe både Musa Touré og Max Albæk. Warren Caddy, der i øvrigt er blevet langtidsskadet, har endnu ikke overbevist undertegnede om, at han er start 11’er materiale.

På positive noter er angriberne Mohamed Sankoh og Kasper Junker hentet til. Sabil Hansen har, efter lange og hårde forhandlinger, forlænget aftalen, Laurits Raun manifesterer sig mere og mere som et sikkert valg til start 11’er. Desuden har Jannich Storchs gode og stabile præstationer i målet været pointgivende. Martin Sjølstad er en energisk, tempofyldt og gennembrudsstærk venstre back og har reelt snuppet pladsen foran Nikolas Dyhr der dog er en god og solid back-up.

Med dette in mente er der fortsat behov for en solid højre back, en kantspiller (med fart) med niveau til at præstere fra dag et. Wessel Dammers og særligt Daniel Høegh nærmer sig, på trods af fortsat gode præstationer, en moden alder i fodboldmæssig forstand, så her er der også behov for kompetente garderinger. Lucas Lissens er i truppen, men forventeligt skadet frem til vinter, hvilket også gælder højre back-reserven, Benjamin Örn. Den talentfulde Felix Sommer er endnu ikke klar til at påtage sig det ansvar, at skulle erstatte hverken Dammers eller Høegh. Jeg medregner ikke Oliver Jones i denne ligning, da han har været skadet siden han ankom til RFC og først nu nærmer sig at være kampklar.

Set fra min stol er udfordringerne massive. Med andre ord; det er ikke sandsynligt at truppen, med et magisk fingerknips, kan justeres på bare ét transfervindue.

Jeg har været overrasket over, at RFC så markant har ændret strategi i forhold til rekruttering. Hvad godt gør et salg på 15-20 millioner, udover at være en god forretningscase, hvis spilleren der sælges reelt ikke har haft indflydelse på kampene i Randers FC?

Som jeg ser det, bliver det sportslige niveau markant forringet og jeg oplever, at de lige nu betaler prisen for 2-3 dårlige transfervinduer.

Der er i skrivende stund ca. 2 uger tilbage af transfervinduet. Så det bekymrer mig, at der ikke bliver handlet i forhold til de udfordringer jeg har forsøgt at skitsere. Der skal handles, så der reelt er mulighed for at stille et kompetent og konkurrencedygtigt hold i SL. Et hold der ikke forringes markant, når spillerne fra start 11 bliver skadet, har karantæne, skiftes ud eller skal hviles.

Desværre virker det til, at Søren P. og den sportslige ledelse har fået besked på at sidde på hænderne i forhold til transferaktivitet, indtil det definitvt er afklaret om RFC er købt eller solgt.

Og lige præcis det harmonerer ikke særligt godt, med de udfordringer der er i forhold til det sportslige niveau pt.

Det lader til at klubben fortsætter i samme rille, som den sæson der netop er afsluttet. Er det tilfældet skal vi på lægterne krydse fingre for, at der er to hold der er ringere end RFC!

Jeg må efterhånden konstatere, at tiden for rettidig omhu er ved at løbe ud.