Video : Tipsbladet
Superliga

Debuterende OB-målscorer: Det er som en drøm

OB's nye angriber Sander Svendsen var lykkelig efter sin debut i klubben, hvor han scorede to mål i 4-1 sejren over Lyngby.

OB fik mandag aften sæsonens første sejr, da de besejrede Lyngby med 4-1 på hjemmebane. Der var dog en helt særlig spiller, der løb med overskrifterne i den sikre OB-sejr over sjællænderne. 

Norske Sander Svendsen blev skiftet ind til sin debut i anden halvleg, og her kvitterede den unge angriber med to scoringer. Derfor var det også en meget glad nordmand, der satte ord på debuten efter kampen. 

- Det er som en drøm. Der er ingenting bedre end, for det første at få tre point, men også at score mål. Man går altid efter at få den bedst mulige start, men det vigtigste er at få tre point. 

- Det er første gang i halvandet år, at jeg spiller angriber, og det er der, jeg føler, jeg er bedst. Så det var rigtig dejligt, sagde Sander Svendsen efter kampen til TV3 Sport. 

Sander Svendsen er kommet til OB fra svenske Hammarby.