Det lærte vi af Superligaen: Nu er AGF i hvert fald ikke kedelige

AGF ligger på fjerdepladsen i Superligaen med 14 point. Vejle Boldklub er nummer 11 med 11 point. Det vil sige, at otte hold alle befinder sig inden for fire points afstand og dermed bekræfter det, der har været tendensen i Superligaen i flere år: Dansk fodbolds bedste række er ualmindelig jævnbyrdig.

I den forgangne weekend blev Superligaens følgere endnu en gang klogere på en række områder.

Vi ser her nærmere på nogle af de ting, vi lærte af weekendens Superliga-kampe.

Randers er kommet langt på et halvt år

I disse tider, hvor Randers FC er ved at snigløbe top 6, værd at huske på, hvor holdet var for bare seks måneder siden. Det kan vist bedst beskrives med ét ord: bunden.

Ikke alene vekslede holdet mellem 13. og 14. pladsen, det havde også nået bunden, hvad angår præstationer. Efter FC Midtjylland havde vundet 0-4 i Randers i efterårets sidste spillerunde, indledte kronjyderne 2018 med at tabe 1-5 i Parken. Derpå kom tre uafgjorte, inden yderligere nederlag på 0-3 til FC Nordsjælland og 0-4 til AaB cementerede krisen.

Superligaens meningsdannere spurgte i ramme alvor, om Randers var gode nok til den bedste række.

Men så vandt Rasmus Bertelsen og co. 4-1 over OB, hvilket indledte en stime med kun to nederlag i 11 kampe og i sidste ende en forholdsvis sikker overlevelse. I denne sæson har det været mere svingende, men med 2-0-sejren over Vendsyssel FF ligger Randers på syvendepladsen og ligner et hold, der er milevidt fra det, der sejlede rundt i begyndelsen af året.

Måske har AaB endelig ramt formlen

AaB har endnu til gode at lade alle sommerens offensive tilgange starte en kamp sammen, men noget tyder på, at Morten Wieghorst er ved at have fundet det rette mix alligevel. Efter 0-5-sejren i Hobro har AaB nu scoret otte mål de tre seneste kampe. Det er tre flere end i de første syv spillerunder til sammen.

Tom van Weert lavede to mål, Lucas Andersen et enkelt, mens Kasper Kusk, Wessam Abou Ali og Rasmus Thellufsen alle blev noteret for et oplæg. Det er endnu for tidligt at konkludere, at AaB-offensiven er permanent dødbringende, men søndag myrdede den i hvert fald Hobros forsvar.

Den kommende tid byder på tre traditionsopgør mod OB, Brøndby IF og AGF, og hvis AaB kan holde fast i samme takter, har holdet lige pludselig etableret sig som tophold.

AGF spiller ikke kedeligt i øjeblikket

AGF’s egne fans syntes med garanti ikke, det var kedeligt at være ubesejret og befinde sig i Superligaens top 6, men noget tydede på, at neutrale betragtere havde svært ved at lade sig rive med at holdets første otte kampe. Det må de to seneste have ændret på.

Først var der 3-2-nederlaget, Kasper Junker-målet og Mustafa Amini-udvisningen mod AC Horsens, og søndag fulgte AGF op med endnu en 3-2-kamp, men denne gang som vinder. Og så endda over Brøndby IF.

Man skal være kritisk anlagt, hvis man kalder holdets aktuelle form for kedelig. Der er selvsagt elementer at kritisere, eksempelvis fem indkasserede mål i  to kampe, men underholdningsniveauet har ikke fejlet noget.

Kritik af forsvarsspillet kan man også rette mod Brøndby, der nu har indkasseret 16 mål, hvilket kun Hobro IK og Vendsyssel FF overgår. Men at holdet har forsvarsproblemer, lærte vi ikke i denne runde. Det stod allerede klart på forhånd.