Video : Tipsbladet
Superliga

Det lysner for flere FCK-spillere: Solbakken kommer med skadesopdatering

FC København har været ramt af skader, men flere spillere nærmere sig en klarmelding.

De danske mestre fra FC København har været hårdt ramt af skader i denne sæson, men nu begynder det for alvor at lysne for manager Ståle Solbakken.

Godt nok er han stadig uden de langtidsskadede spillere Jonas Wind og Nicolai Boilesen, men ellers er der tæt på frit valg på alle hylder.

Læs også:Sven-Göran Eriksson om Esbjerg: Jeg har aldrig hørt om det

Samtidig fik nogle af de nye spilletid i landsholdspausen - Nicklas Bendtner og Pep Biel - så formen nærmer sig for de to, ligesom Nicolaj Thomsen var tilbage i aktion mod Brøndbys reserver.

- Wind og Boilesen arbejder begge hårdt med genoptræningen, og det går planmæssigt. Stephan Andersen har været på græs igen, ligesom Robert Mudrazija træner mere og mere med sammen med holdet.

Læs også:Esbjerg fB blev tilbudt Sven-Göran Eriksson

- Dame N'Doye arbejder også godt for at blive klar igen, men det er stadig for tidligt at sige, hvornår han er klar til at indgå i kampe igen. Vi tager det skridt for skridt, og han forsøger at være tålmodig, selvom han savner at spille, siger Ståle Solbakken til FC Københavns hjemmeside.

Håbet er naturligvis, at Ståle Solbakken snart har sidstnævnte til rådighed igen, da der venter vigtige kampe i både Superligaen og Europa League. Hverken Stephan Andersen eller Robert Mudrazija har spillet i denne sæson på grund af skader.

FCK's næste opgave i Superligaen er et møde med Esbjerg, mens der venter et møde med Dynamo Kiev på torsdag.

Læs også:Priske om cheftrænerrollen i FCM: Fedt med lederskab

Læs også:Jens Stage: Bendtner, Biel og Thomsen har fået vigtige minutter i benene

Læs også:Rumænsk storklub bekræfter interesse for EfB-angriber: Afhænger af prisen