Video : Tipsbladet
Superliga

Diomande følte sig godt forberedt mod FCM: Men så kom vi på banen

FC Nordsjællands Mohammed Diomande har set kampen igennem mod FC Midtjylland, og han kan godt se, hvor de gik forkert i 0-1-nederlaget.

Den 18-årige FC Nordsjælland-midtbanespiller fra Elfenbenskysten Mohammed Diomande fik debut for sin klub forud for coronapausen, og dermed var det første gang, han oplevede et nederlag i FCN-trøjen, da FC Midtjylland var på besøg søndag.

Et interview på FC Nordsjællands officielle hjemmeside kommer Diomande ind på, hvordan han oplevede kampen.

Læs også:Midtjylland åbner mod AaB: Det er rigtigt fint at starte i Jylland

- Jeg synes, vi var virkelig godt forberedt inden kampen. Vi vidste jo godt, at det ville blive et svært opgør, så vi have en god og fokuseret træningsuge. Så jeg følte, at vi var klar til at levere en god kamp og spille op til vores bedste, siger han og fortsætter:

- Men da vi så kom ind på banen, var det en helt anden fornemmelse. Vi fik slet ikke eksekveret vores gameplan, som vi gerne ville. Det kunne man også nemt se på antallet af chancer, vi kreerede. Vi havde klart det meste af boldbesiddelsen, men jeg synes ikke, vi var dygtige nok til at true dem i deres bagrum. Derfor løb vores opspil ofte ud i sandet uden at blive til en reel chance, fortæller Mohammed Diomande.

Læs også:Superliga powerranking: Magiske Horsens og fæle skuffelser for Brøndby og EfB

Han peger også på, holdet spillede for sikkert ved at spille bolden i fødderne på hinanden, fordi det er det mest komfortable. Derudover var FCM så stærke i deres markeringer, at de dybe løb ikke lykkedes.

Nu gælder mesterskabsspillet for FC Nordsjælland, hvor de skal møde FC København i deres første kamp. Den spilles søndag klokken 18 i Farum.

Læs også:Roser velspillende FCM-stopper: Han kan godt lide at drible lidt

Læs også:De indbyrdes regnskab: FCM topper, AaB skraber bunden

Læs også:AGF: Vi kan have 9.000 på stadion under forsvarlige forhold