Video : Tipsbladet
Superliga

Direktør i Lyngby bekræfter: Løn er ikke udbetalt

Kenneth Mikkelsen kan bekræfte, at spillerne og resten af staben og Lyngby BK ikke har fået deres løn.

Lyngby BK er på vej mod afgrunden. I morgen kan den danske klub nemlig blive begæret konkurs, hvis ikke spillerne har fået deres løn til den tid.

Mens de fleste modtager deres løn i dag, så er Lyngby BK’s ansattes bankkonto nemlig forblevet tom.

- Vi kan bekræfte, at ingen i Lyngby Boldklub A/S pt. har fået deres løn her den sidste dag i måneden. Alle ansatte og spillere blev i går aftes informeret omkring dette. Det er selvfølgelig beklageligt, men idet der pågår forhandlinger om klubbens fremtid i disse timer og dage forventes der en snarlig afgørelse, siger Kenneth Mikkelsen, der er operationel direktør i Lyngby Boldklub, til TV3 Sport.

Lyngby BK bekræfter også tipsbladet.dks oplysninger.

Ifølge Ekstra Bladet er en investorgruppe med Aldo Petersen i spidsen interesseret i at overtage Lyngby BK, mens også belgiske Club Brügge ifølge TV2 Sport kan redde den danske klub.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.