Djurgården-chef om Erik Johansson-rygter: Ved at der er en situation
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Djurgården-chef om Erik Johansson-rygter: Ved at der er en situation

Den svenske klub Djurgårdens sportschef Bosse Andersson slår fast, at han ikke har talt med Erik Johansson, men han er klar over spillerens situation.

FC Københavns Erik Johansson er på vej væk fra den danske Superliga og ind i den bedste svenske række. Spørgsmålet er nu blot, hvilken klub, det bliver. Tidligere har både Djurgården og AIK været nævnt, og i førstnævnte er de ikke meget for at åbne op.

Djurgårdens sportschef Bosse Andersson var i hvert fald ikke specielt åbenmundet, da svenske Fotbollskanalen spurgte ind omkring en mulighed om Johansson.

- Jeg har intet at sige om det, lød det indledende fra sportschefen, der efterfølgende slog fast, at han ikke havde talt med FCK-spilleren.

Dog gjorde han det klart, at han godt er klar over, at der er en situation med Erik Johansson, der vil tættere på sin forlovede Carina Berg, der er bosat i Stockholm ligesom Djurgården - og for den sags skyld AIK - er det.

Afslutningsvis kom der et sidste spørgsmål omkring, hvorvidt Johansson ville være en god spiller for Djurgården, men igen gled Andersson af på spørgsmålet.

- Jeg er stolt og glad for de gutter, jeg har i omklædningsrummet. Jeg kan kommentere på de spillere. Jeg kan ikke kommentere på andre spillere, siger Bosse Andersson.

Erik Johansson har haft en skrækkelig sæson, hvor han har siddet udenfor med skader stort set hele vejen igennem. I stedet for Johansson har FC København desuden hentet Papagiannipoulus fra Östersund ind som erstatning.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.