I kampen mellem Hobro og Silkeborg underkendte dommer Benjamin Willaume-Jantzen et mål til hjemmeholdet i starten af anden halvleg. Nu indrømmer han, at der ikke var frispark i situationen

Dommer Benjamin Willaume-Jantzen kom i fokus i mandagens superligakamp mellem Hobro og Silkeborg. Tilskuerne på DS Arena troede, at Mads Justesen netop havde gjort det til 2-0 for hjemmeholdet i starten af anden halvleg, men til manges forbavselse fløjtede dommeren for frispark til Silkeborg.

Situationen skete efter et indlæg, hvor Mads Justesen skulle have begået et frispark på Silkeborgs Jens Martin Gammelby. Her fløjtede Benjamin Willaume-Jantzen efter at have kommunikeret med sin linjedommer. 

Efter kampen tog TV3 Sport en snak med Benjamin Willaume-Jantzen, da han han fået mulighed for at se en tv-billeder af situationen. Og de tv-billeder gjorde, at han indrømmede at have begået en fejl i situationen.

- Vi har en situation omkring indlægget, der har vi en dialog over headsettet om hvorvidt, der sker noget i situationen. En potentiel puf/holde-situation. Det vurderede vi i kampen, at det var der kort før scoringen. Efter at have set den bagefter må vi så erkende, at det mere ligner en regulær kamp om bolden. Og dermed ikke et frispark. 

Direkte adspurgt, om det kan kaldes en decideret fejldom, var Benjamin Willaume-Jantzen helt ærlig.

- Ja. Og det er desværre nu engang udfaldet, når vi skal træffe de beslutninger på relativt kort tid. 

Fejldommen fik ingen konsekvenser, da Hobro i sidste ende fik hevet sejren i land alligevel efter Wilfried Domorauds mål tidligt i første halvleg. I kampens tillægstid var Silkeborg dog ad flere omgange tæt på en udligning, hvorfor det fejlagtigt underkendte mål kunne have fået store konsekvenser for kampens udfald. 

Du kan se højdepunkterne fra kampen, inklusiv den underkendte scoring, øverst i artiklen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.

SENESTE NYT...
OP | NED

SUPERLIGA-VIDEO