Video : Tipsbladet
Superliga

Drachmann roser van der Vaart: Han er stadig den allerbedste med bolden

Selv om Rafael van der Vaart ikke kan komme på holdet i FC Midtjylland, er han en gudsbenådet boldspiller, en fantastisk fyr og én, man kan lære noget af, mener Janus Drachmann.

Hvis man i 2010 havde sagt, at AC Horsens-spilleren Janus Drachmann i denne sæson ville spille jævnligt på et hold, som VM-finalisten Rafael van der Vaart ikke kan komme på, ville man nok blive henstillet til professionel hjælp.

Ikke desto mindre er det tilfældet i FC Midtjylland, hvor den hollandske stjerne ikke har spillet en eneste kamp på midtbanen i denne sæson, mens Drachmann har fået 12 kampe. Og selv om det fortæller historien om en karriere i nedgang for van der Vaart, er der stadig krummer i de gamle ben.

Drachmann har i hvert fald de store roser klar til den 34-årige holdkammerat.

- Han er stadig den allerbedste med bolden, og han er en fantastisk fyr, der smiler hver dag. Han deler meget gerne ud af sine erfaringer, og man kan lære noget ved at snakke med ham og se ham på banen, fordi han stadig i mine øjne er topprofessionel, siger Janus Drachmann om Rafael van der Vaart til Politiken.

Sidstnævnte er vanen tro ikke udtaget til FC Midtjyllands kamptrup forud for aftenens Superliga-kamp mod AGF, mens Drachmann - lige så meget tro mod sædvane - er med. 

Kravet til Drachmann og co. er en hjemmesejr, hvis de skal holde snor i Brøndby IF på førstepladsen, der er fire point foran midtjyderne efter sejren i Silkeborg i går. Omvendt skal AGF helst have tre point, hvis klubben skal bevare top 6 inden for realistisk afstand.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.