Video : Tipsbladet
Superliga

Drost om gennembrud: Jeg har ventet på min chance

Oliver Drost har i de seneste to kampe fået lidt af et gennembrud i Superligaen og for AC Horsens.

AC Horsens lejede tidligere på sæsonen Oliver Drost i 1. Divisionsklubben Vejle, som ikke kunne bruge den hurtige angriber.

Det har vist sig at være en god løsning, og da den unge lejesvend scorede AC Horsens første mål i dagens kamp mod SønderjyskE, var det samtidig hans anden scoring på tre forsøg.

Derfor kunne man mistænke Oliver Drost for at være en smule ærgerlig over, at det nu er vinterferie, men det tager han ikke så tungt.

- Det er selvfølgelig ærgerligt, når der er tur i den, men jeg tager de to mål med, og er glad for dem, siger han ti TV3 Max efter kampen.

Oliver Drost har ikke fået meget spilletid i gennem efterårssæsonen, men nu er han endelig en del af holdet, og det glæder han sig over.

- Det har været dejligt at få chancen og kunne hjælpe holdet med at få nogle point. Jeg synes, jeg har grebet den.

Med to mål i to kampe er der tale om et mindre gennembrud for Oliver Drost, og det mener han også selv.

- Det kan man jo nok ikke komme uden om. Det er dejligt at have tur i den og lave mål. Det har jeg glædet mig til.

Oliver Drost satte med sit mål gang i AC Horsens comeback, som endte med en sejr, og det vakte stor glæde i omklædningsrummet efter kampen.

- Det er dejligt. Der er altid godt humør på. Vi kommer ud til anden halvleg nede 0-1 og går ud og viser, at vi er benhårde, scorer to mål over vinder 2-1.

AC Horsens er nu at finde på Superligaens femteplads á point med Hobro, som dog har en kamp i baghånden.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.