Video : Tipsbladet
Superliga

Duelund: Var mere træt, end jeg troede

FC Midtjyllands Mikkel Duelund ærgrer sig over pointtabet mod AaB og indrømmer, at han var mere træt, end han selv troede.

FC Midtjylland tabte søndag et afgørende skridt i kampen om det danske mesterskab, da Jess Thorups tropper spillede 3-3 med AaB i et dramatisk og undeholdende opgør på Aalborg Portland Park.

Gæsternes Mikkel Duelund ærgrer sig over pointtabet, der kommer kun tre dage efter, at midtjyderne tabte til Brøndby IF på hjemmebane:

- Hele vejen rundt leverer vi ikke det, som vi skal i dag. Det er noget pis det her, for vi må ikke smide point. Det er en tung fornemmelse lige nu, men det er trods alt altid noget, at vi får ét point med.

- Jeg kan kun tale for mig selv, og jeg må indrømme, at jeg var mere træt, end jeg troede. Sådan er det jo, når man spiller mange kampe, men det er der ikke noget at gøre ved, fortæller han efter kampen til Canal 9.

Om FC Midtjyllands guldchancer siger den unge offensivsspiller:

- Nu må vi håbe på, at Brøndby smider point mod Nordsjælland. Det er ikke en katastrofe, men det er noget pis. Der er fem kampe endnu og masser point at spille om, men det er klart, at vi kan ikke afgøre det selv lige i øjeblikket.

FC Midtjyllands næste opgør er på torsdag, hvor de endnu engang møder Brøndby.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.